agtrupdanskeskole 1946-1981 - Studieafdelingen og Arkivet ...

medens det i skolen af læreren blev stemplet som noget nedværdigende,
noget så absurd, at folk her på egnen kunne tillade sig at "plapre" dette
sprog, som de troede var dansk. Det var jo dog kun noget "kaudervælsk",
noget dumt "kartoffeldansk", som ingen steder havde hjemme, og som
en rigsdansker jo slet ikke kunne forstå.
Om vor hjemstavn Slesvig og dets historie hørte vi kun meget lidt.
Hovedtrækkene var, at danskerne altid havde forsøgt at få hertugdømmet
Slesvig revet fra Holsten og lagt ind under Danmark. Men den danske
erobringslyst havde man grundigt fået båndlagt ved Ribemødet 1460,
hvor den danske konge måtte forpligte sig til ikke at skille de to hertugdømmer
Slesvig og Holsten fra hinanden. Og så alligevel prøvede kong
Christian IX på at lægge Slesvig ind under den danske krone i 1863.
Men da vågnede heldigvis hele det tyske folk i harme; og efter den sejrrige
krig i 1864 blev Slesvig-Holsten et tysk land igen og befriet fra det
danske åg!"
Det var nogle linjer fra Boy Jessens erindringer. De afslører, hvordan
den preussiske skole systematisk fremmedgjorde det gamle Kær herreds
skoleungdom over for sit modersmål og sin hjemstavns historie. Skolen
var et vigtigt led i fortyskningsprocessen i tiden før Tysklands nederlag
i 1918.
Om tiden efter 1920 fik jeg engang en lang snak med vandrelærer
Niels Kjems (født i Hygum sogn 1888, død i Harreslev 1975), der mellem
1922 og 1945 blev kendt som "handelsrejsende i dansk kultur" i
egnene vest for Flensborg. Han havde ikke nogen sproglige problemer,
fortalte han, det var bare at snakke det hjemlige søndeljysk fra Hygumegnen.
Ildeset var han naturligvis af det tyske flertal.
Mindretallet kunne nemt have fået en dansk skole i Agtrup lige efter
den første verdenskrig, mente han. Der var forældre nok, der ønskede
deres børn i dansk skole. Folk var blevet trætte af al den tyske militærdyrkeise.
Men de tyske myndigheder gav først grønt lys for danske skoler
i Sydtønder amt i 1926 - og da var det for sent. Den danske Skoleforening
måtte nøjes med frivillig danskundervisning uden for skoletiden.
Skoleplanerne kunne først virkeliggøres i 1936: Ladelund fik skolen,
og det var i begyndelsen overvejende børn fra Agtrup og Karlum,
der besøgte den. Undervisningen startede altså under Hitlers storhedstid
og holdt de frygtelige krigsår igennem.
Da Ladelund fra 1. november til 16. december 1944 oplevede den
frygtelige tid med en afdeling af Neuengamme-koncentrationslejren,
skrev sognets dybt rystede tyske pastor Johannes Meyer anonyme pro-
11