agtrupdanskeskole 1946-1981 - Studieafdelingen og Arkivet ...

velser på egnen. Mange hilsner kom fra venner, der ikke kunne være til
stede. Flensborg-Avis-redaktør L. P. Christensen sluttede talerrækken
med strejflys over egnens sprog- og sindelagsforhold. Til sidst kunne en
bevæget Hans Albert Christiansen slutte mødet, som han betegnede som
det største og mest betydningsfulde, der var holdt på egnen.
Den første tid måtte jeg selv klare undervisningen af de 52 børn. Men
dengang skulle en lærer have mindst 36 katedertimer - og nogle overtimer
så man stort på. Det gjaldt både arbejdsgiver og arbejdstager. Børnene
blev delt i store og små. Og så begyndte undervisningen. Børnene
var ivrige, det både undrede og glædede mig. Jeg underviste i alle fag på
dansk og fik hjælp udefra til tyskundervisningen. Typisk for den tids
stemning blandt de dansksindede var, at forældrene slet ikke var interesserede
i denne tyskundervisning. Interessen vågnede først senere igen.
Der dukkede masser af ukendte problemer op. Lus og fnat og store
sociale mangler i nogle hjem. Det kunne vor mangeårige trofaste hjælper,
hjenunesygeplejerske Dagmar Gammelgaard, fortælle meget om.
Hun fik rigeligt at gøre, da hun skulle stå til rådighed for et stort onu'åde
med Læk som fast tilholdssted. Vi har haft utallige besøg og ture sammen
ud til betrængte hjem. Det er imidlertid en hel historie for sig, en
lang historie endda, som jeg ikke vil skrive. En historie om hjælp i nød,
om mange gode råd, om aldrig svigtende offervilje, men også om sammenstød,
som vi heldigvis glemmer.
Bespisning af skolebørn var et andet ekstra problem de første år. Der
skulle smØres madder og laves drikke. Det blev ordnet hjemme i vort lille
køkken. Min kone Anne spillede her som mange andre steder en
meget vigtig rolle. Da madderne senere blev afløst af havregryn, kunne
det nok være, at køkkenet så noget blakket ud efter en sådan omgang
vejen og skovlen havregryn. Levertran var et godt vitaminrigt tilskud for
alle børn. Men smagen var jo ikke så eftertragtet. Alligevel forsøgte vi at
hælde en skefuld af den ildesmagende, sunde væske i børnene hver dag.
Om ikke andet, så har det efterladt et noget blandet skoleminde.
På vor dårlige legeplads, som var fælles med den tyske skole, var der
ingen problemer af betydning. Der var godt nok omtrent 200 børn i den
tyske afdeling. Mindst halvdelen var flygtningebørn. Der var stor lærermangel,
da næsten alle lærerne i nazitiden havde været tvangsindlagte
som "Parteigenossen", d.v.s. som medlemmer af NS-partiet. De var derfor
sat fra bestillingen. Man manglede skolemateriale i uhyggelig grad:
de gamle, af naziideologien prægede skolebøger duede naturligvis ikke,
papir og kridt var mangelvarer. Jeg hjalp undertiden min tyske kollega
28