agtrupdanskeskole 1946-1981 - Studieafdelingen og Arkivet ...
agtrupdanskeskole 1946-1981 - Studieafdelingen og Arkivet ...
agtrupdanskeskole 1946-1981 - Studieafdelingen og Arkivet ...
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Børnebørnenes periode<br />
1970 begyndte miraklernes tid at gentage sig for os. Ethvert menneskes<br />
ankomst til vor syndige, men forunderlige jord er et uforklarligt under.<br />
Det gik slag i slag med disse børnebørns opdukken på scenen de sidste<br />
ti år, vi virkede på Agtrup skole. Når børnebørnene var på ferie, mindede<br />
mangt <strong>og</strong> meget om vore første år på stedet. Og d<strong>og</strong> var det helt<br />
anderledes.<br />
Også de nye børn i Agtrup skole var en slags børnebørn. En af forældrene<br />
eller måske dem begge havde jeg haft på dagligt besøg i deres ni<br />
år lange skoletid. Den gamle forestilling gent<strong>og</strong> sig. Vore små nysgerrige<br />
børnebørn på ferie var meget interesserede i det spændende skolemiljø.<br />
Og skolebørnene ville gerne være sammen med gæsterne fra en<br />
anden verden.<br />
Tidsrummet faldt n<strong>og</strong>enlunde sall1lnen med samarbejdsperioden med<br />
Læk. Derfor var forholdene lidt anderledes end dengang, vore børn var<br />
på skolen. Vi manglede de mindste <strong>og</strong> de største skolebørn. Til gengæld<br />
havde vi klasserne fulde <strong>og</strong> vældigt leben på legepladsen i hvert frikvarter.<br />
Og så var der <strong>og</strong>så mulighed for en lille bustur.<br />
Det er imidlertid indlysende, at Agtrup danske skole ikke i samme<br />
grad fylder op i vore børnebørns erindringer som i vore egne børns.<br />
Forbindelsen !ned den Øvrige fcunilie<br />
<strong>og</strong> !ned egnens folk<br />
Mine forældre besøgte os ofte, mens de endnu levede. Annes far døde<br />
allerede 1940. Hendes mor nåede heller ikke over den vanskelige grænse<br />
før hun døde i 1948.<br />
Det var n<strong>og</strong>et helt ukendt <strong>og</strong> skræmmende, da mine forældre første<br />
gang n<strong>og</strong>ensinde skulle have pas <strong>og</strong> rejse ud af landet, selvom jeg fulgte<br />
dem helt fra Padborg over Flensborg til Agtrup. T<strong>og</strong>et var ramponeret,<br />
snavset, et stort rum med al bagagen i midten <strong>og</strong> bænke rundt om. Jeg<br />
var på en tur med min far til Kiel. Byen så ud som en ruinhob mange steder.<br />
Vi kunne ikke købe n<strong>og</strong>et af værdi, ikke engang en kop kaffe.<br />
Det ældre slægtled var n<strong>og</strong>le rigtige hjemmefødninger, de drømte ikke<br />
om at rejse ud af landet. Kun et par af min kones familie på Mors, en<br />
faster <strong>og</strong> en farbror, besøgte os. D<strong>og</strong> t<strong>og</strong> min gamle elskelige moster<br />
Astrid endelig mod til sig <strong>og</strong> anskaffede sig et pas til denne farlige rejse<br />
92
Change language