agtrupdanskeskole 1946-1981 - Studieafdelingen og Arkivet ...

krigsår tog foreningen sig af den besværlige, men meget tiltrængte tøj uddeling.
Det gaven masse smilende ansigter - og altid nogle fornærmede,
der ville have haft noget bedre.
Min kone Anne ofrede megen tid, når det gjaldt Kvindeforeningens
arbejde. Og det var der mange i Agtrup, der gjorde. Vi mandfolk blev
også budt en gang i mellem og var med til nogle fine udflugter sammen
med Læk Kvindeforeningen.
Kvindeforeningen i Agtrup var særlig dygtig til at samarbejde med
andre lokalkredse af Den slesvigske Kvindeforening.
Dansk Lærerforening Sydslesvig
Denne lærernes fagforening slugte en hel del af min fritid. Dansk Lærerforening
for Sydslesvig var opdelt i "kredse". Sydtønder amts lærerforening
var i vore år i Agtrup særdeles aktiv. Der holdtes faglige møder og
festlige sammenkomster. Vi foretog udflugter og studieture.
Et møde i Kirkevang i Ladelund står særlig markant i min erindring.
Det var vel i 1946, for alle lærerne ved de nyoprettede danske skoler i
Sydtønder amt var sanuet for at oprette en selvstændig lærerkreds for
onu·ådet. Det var i de få år, da den uventede danske bølge skyllede hen
over Sydslesvig. Det var dengang, da lyse forventninger motiverede den
flok danske lærere, der var rejst over grænsen for at tjene den danske sag
i landet mellem Skelbækken og Ejderen.
Aldrig før eller siden har jeg deltaget i et så opstemt møde - og det
uden alkohol. Vi forestillede os en fantastisk udvikling. Fantasien gav os
vinger. Men der kom, som bekendt, andre tider.
Lærerkredsen prøvede efter bedste evne at fremme gymnastik, boldspil
og fri idræt ved de danske skoler i Sydtønder amt. Det blev til mange
sportsstævner som regel i Læk eller Nibøl.
En del år havde jeg fornøjelsen at stå i spidsen for lærerkredsens
idrætsudvalg. Og det var virkelig opløftende, når sådan et stævne med
hundredvis af energistruttende skolebørn blev afviklet planmæssigt.
Regn og dårligt vejr var vor fjende nummer et.
De sidste mange år valgtes jeg ind i Lærelioreningens hovedstyreIse.
Nu var det hele Sydslesvig, som optog mig. Der var lønspørgsmål og
masser af pædagogiske ting at drøfte og at organisere. Jeg blev medlem
af lejrskoleudvalget. De sydslesvigske lejrskolehjem i Rendbjerg og
Vesterled er mig delior ikke frenunede. Arbejdet skulle hele tiden forbedres.
Der skulle laves lejrskolemapper med opgaver. Der skulle forbe-
72