agtrupdanskeskole 1946-1981 - Studieafdelingen og Arkivet ...

Kommunen var stadig midt i det føromtalte sprogskifte fra søndeljysk
til tysk, som for os betød, at vi et godt stykke kunne klare os med at
snakke et lidt tillempet dansk. Vi fandt hurtigt ud af, at der var en gruppe,
som var åben for det danske. Det var folk, der ikke bare ville lære
rigsdansk, men også høre om dansk kultur og samfundsforhold, om livet
i Danmark. Og så var der den store gruppe, der var ligeglad med hensyn
til dansk eller tysk. Og der fandtes den lille gruppe, der vendte ryggen til
alt, der blot lugtede dansk.
Selvom de sociale standsforskelle ikke var store i Agtrup og omegn,
fandtes der dog en slags overklasse. Den bestod af storkøbmand Lauritz
Lorenzen, vagtmesteren (d.v.s. landbetjenten), lærerne (der dog var sat
fra bestillingen, da vi kom) og enkelte ejere af de større gårde samt
måske et par håndværkere. Borgmesteren blev oftest valgt blandt disse
mere velstillede. Smeden Johannes Petersen var en af dem. Han talte et
fejlfrit søndeljysk og elskede at drøfte landets historie med mig. Han var
tysk til fingerspidserne. Den anden smed i landsbyen, Hinrich Ott, stammede
fra Holsten. Han talte ikke dansk. Men hans drenge kom i dansk
skole. Måske skyldtes det moderen.
22