16.07.2013 Views

agtrupdanskeskole 1946-1981 - Studieafdelingen og Arkivet ...

agtrupdanskeskole 1946-1981 - Studieafdelingen og Arkivet ...

agtrupdanskeskole 1946-1981 - Studieafdelingen og Arkivet ...

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

såede ikke længere med hånd, man høstede ikke længere med le, man<br />

tærskede ikke længere med plejl. Maskiner t<strong>og</strong> over, <strong>og</strong> man sparede en<br />

masse arbejdskraft <strong>og</strong> kunne endda gøre arbejdsdagen meget kortere. Og<br />

d<strong>og</strong> var der i min barndom <strong>og</strong> ungdom stadig arbejde nok <strong>og</strong> dermed<br />

levemuligheder for det daglige brød for flertallet. Det var som regel et<br />

meningsfyldt <strong>og</strong> sundt liv på en gård. Selv på de mange små husmandsbrug<br />

gik det fint. En tommelfingerregel sagde, at jo større en gå.rd, jo<br />

dårligere åndelige forhold.<br />

Men så kom traktoren <strong>og</strong> malkemaskinen. Nu voksede maskinparken.<br />

Menneskelig arbejdskraft blev omsat til maskiner i et tempo, så sjælen<br />

næsten ikke kunne følge med. Der var meget hårdt <strong>og</strong> usundt arbejde på<br />

landet, men, men. Det er netop den meningsfulde beskæftigelse, nutiden<br />

sukker efter i det moderne Vesteuropa. Livskvalitet er det nye ord.<br />

Landboforeningens medlemmer besøgte ofte forsøgsgården i Jyndevad,<br />

hvor der gennemførtes mange spændende forsøg. Og vi så på vor<br />

egns marker <strong>og</strong> bygninger - <strong>og</strong> maskiner. Landbrug i Danmark eller<br />

tyske forsøgsgårde var målet for foreningens ture. Det kunne altid give<br />

den gamle bonde i mig n<strong>og</strong>et at tænke på.<br />

Det gamle bondesamfund i Agtrup fulgte godt med i udviklingen:<br />

færre landbrug, flere maskiner, nye bygninger, bedre afvanding <strong>og</strong> veje<br />

var de moderne tiders tegn. Men kvæget holdt man stadig fast ved, man<br />

levede jo på vesteregnen.<br />

I Agtrup havde vi Peter Andresen. Han var ivrig landmand, opvokset<br />

på gå.rden Kalleshave. Han måtte med i den modbydelige krig. På Krim<br />

mistede han både en hånd <strong>og</strong> et ben. Alligevel kunne han drive sin gård.<br />

Og han stod i mange år i spidsen for arbejdet i Den danske Landboforerting<br />

både lokalt i Sydtønder amt <strong>og</strong> i hele Sydslesvig. Min omskolede<br />

landmandssjæl kunne umuligt falde i sØvn i Agtrup med en sådan energiudstråling<br />

i nærheden.<br />

Kvindeforeningen<br />

Jeg er vel næppe den rette til at tegne et billede af denne overordentlig<br />

aktive forening. Der var mange sammenkomster med <strong>og</strong> uden konsulenter.<br />

De for enhver generation aktuelle emner mad, syning, tøj <strong>og</strong> børn<br />

samlede altid en interesseret flok ældre <strong>og</strong> yngre kvinder. Håndarbejde<br />

stod hØjt på listen. Og Kvindeforeningen overt<strong>og</strong> den vanskelige opgave<br />

at arrangere julefesten for de ældre. At hjælpe de gamle, syge <strong>og</strong> ensomme<br />

har altid været Kvindeforeningens hovedopgave. De første efter-<br />

71

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!