agtrupdanskeskole 1946-1981 - Studieafdelingen og Arkivet ...

såede ikke længere med hånd, man høstede ikke længere med le, man
tærskede ikke længere med plejl. Maskiner tog over, og man sparede en
masse arbejdskraft og kunne endda gøre arbejdsdagen meget kortere. Og
dog var der i min barndom og ungdom stadig arbejde nok og dermed
levemuligheder for det daglige brød for flertallet. Det var som regel et
meningsfyldt og sundt liv på en gård. Selv på de mange små husmandsbrug
gik det fint. En tommelfingerregel sagde, at jo større en gå.rd, jo
dårligere åndelige forhold.
Men så kom traktoren og malkemaskinen. Nu voksede maskinparken.
Menneskelig arbejdskraft blev omsat til maskiner i et tempo, så sjælen
næsten ikke kunne følge med. Der var meget hårdt og usundt arbejde på
landet, men, men. Det er netop den meningsfulde beskæftigelse, nutiden
sukker efter i det moderne Vesteuropa. Livskvalitet er det nye ord.
Landboforeningens medlemmer besøgte ofte forsøgsgården i Jyndevad,
hvor der gennemførtes mange spændende forsøg. Og vi så på vor
egns marker og bygninger - og maskiner. Landbrug i Danmark eller
tyske forsøgsgårde var målet for foreningens ture. Det kunne altid give
den gamle bonde i mig noget at tænke på.
Det gamle bondesamfund i Agtrup fulgte godt med i udviklingen:
færre landbrug, flere maskiner, nye bygninger, bedre afvanding og veje
var de moderne tiders tegn. Men kvæget holdt man stadig fast ved, man
levede jo på vesteregnen.
I Agtrup havde vi Peter Andresen. Han var ivrig landmand, opvokset
på gå.rden Kalleshave. Han måtte med i den modbydelige krig. På Krim
mistede han både en hånd og et ben. Alligevel kunne han drive sin gård.
Og han stod i mange år i spidsen for arbejdet i Den danske Landboforerting
både lokalt i Sydtønder amt og i hele Sydslesvig. Min omskolede
landmandssjæl kunne umuligt falde i sØvn i Agtrup med en sådan energiudstråling
i nærheden.
Kvindeforeningen
Jeg er vel næppe den rette til at tegne et billede af denne overordentlig
aktive forening. Der var mange sammenkomster med og uden konsulenter.
De for enhver generation aktuelle emner mad, syning, tøj og børn
samlede altid en interesseret flok ældre og yngre kvinder. Håndarbejde
stod hØjt på listen. Og Kvindeforeningen overtog den vanskelige opgave
at arrangere julefesten for de ældre. At hjælpe de gamle, syge og ensomme
har altid været Kvindeforeningens hovedopgave. De første efter-
71