agtrupdanskeskole 1946-1981 - Studieafdelingen og Arkivet ...

undt, 18 timer i ugen og en underviser. Færdig efter syv år. Det var
ingen alsidig uddannelse, derfor blev mange landbobørn sendt på efterskole.
Det blev vi også. Men først måtte jeg et år ud at tjene, som det hed.
Det var en god plads hos en husmand, hvor vi dyrkede hede op, hvor vi
såede med håndkraft og høstede med le. Rigtig gammeldags. Det var i
den hårde vinter 1929. Alle gårde skulle stille med snekastere. Jeg var
ude at kaste sne fjorten dage i træk. Hver gang vi var færdige med vort
stykke, så røg det fuldt igen. Men jeg kunne bedre li dette arbejde end at
stå i laden og med plejl banke kornet fri for kerner. Samme vinter gik jeg
over sneen til gymnastik i Them.
Så fulgte opholdet på Jebjerg Ungdomsskole. Det var for mig noget af
et eventyr. Alt hvad vi der havde mulighed for at lære! Navnlig holdt jeg
meget af sløjdsalen, som vi også måtte bruge i vor fritid. Mange af de
dengang fremstillede ting har jeg endnu.
Derefter gik det slag i slag med forskellige pladser ved landbruget.
Indimellem var jeg hjemme. Løselig sammentælling giver cirka ti forskellige
pladser, ingen over et år. Jeg lærte altså mange forskellige senge,
familieforhold og madvaner at kende. Ung som jeg var, sugede jeg
alt til mig, ikke bare det faglige, men alt muligt andet både på gårdene
og udenfor dem.
På en gård i Brædstrup var jeg en sonuner sanunen med min fætter
Rasmus. Vi havde været meget op og ned ad hinanden igennem hele
barndommen. Vi to attenårige krudttønder drev faktisk gården den sommer
og futtede samtidig rundt til alt muligt. Vi var til gymnastik, til ålefiskeri
på Ring Sø. Vi tog til møder og stævner og baller og engang imellem
i kirke. Det var i 1932 lige under de trange depressionsår med megen
politisk uro.
Så kom et år med noget ganske andet. Selv sproget kneb det med at
forstå i begyndelsen. Det var en gård i Langtved ved Kerteminde. Den
blev drevet af Niels Bjørn og hans to søstre. Deres gamle elskelige mor
var også i huset. Et fint landbrug med bygninger i bindingsværk over
hele linien. Det tog fjorten dage hvert forår at male hele gården op. Stiv
leljord, tung at arbejde i. Hvilken frugtbarhed, hvilken blomsterduft om
foråret, hvilke smilende og venlige mennesker - ikke mindst pigerne.
Der var meget nyt for en midtjyde at lære. Der var mange søndagsture
med familien Bjørns i deres egen bil rundt til alt muligt: Fyns Hoved,
Kerteminde valgmenighed, Ryslinge HØjskole, Odense o.s.v. Der var
aftenskole, gynmastik i forsamlingshuset, folkedans. Jo, fynboerne er et
vågent folkefærd.
7 Agtmp danske skole 101