agtrupdanskeskole 1946-1981 - Studieafdelingen og Arkivet ...
agtrupdanskeskole 1946-1981 - Studieafdelingen og Arkivet ...
agtrupdanskeskole 1946-1981 - Studieafdelingen og Arkivet ...
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Vi var opvokset i helt forskellige tidsaldre <strong>og</strong> miljøer. Han var født i<br />
1942 <strong>og</strong> kom, som allerede nævnt, fra Egernførde. Jeg, født i 1914,<br />
stammer fra Midtjylland. Han var mig langt overlegen i forståelsen af <strong>og</strong><br />
det rigtige tag på de sydslesvigske børn. På den anden side kunne han<br />
aflure mig et <strong>og</strong> andet typisk dansk. Jeg mener, vort samarbejde var et<br />
godt eksempel på, at netop vekselvirkningen mellem sydslesvigerne <strong>og</strong><br />
rigsdanskerne kan være så værdifuld. Vi kan hele tiden <strong>og</strong> alle vegne<br />
give hinanden n<strong>og</strong>et <strong>og</strong> lære af hinanden.<br />
Tilbage til skolebyggeriet. Vore rammer blev lidt efter lidt forbedrede.<br />
Vi fik bygget et udhus med toiletter til børnene. Toilethuset blev såmænd<br />
bygget af firkantede cementblokke hugget ud af startbanen på Læks forhenværende<br />
militærflyveplads. Tyskland skulle jo aldrig mere have et<br />
flyvevåben! Troede man. Vi fik muret en halvstensmur om barakken<br />
samtidig med, at vi fik tilbygget en lille lærerindebolig. Det blev efterhånden<br />
en dejlig varm <strong>og</strong> tør bygning med ikke lmndre end tre skorstene<br />
<strong>og</strong> syv kakkelovne. Der var d<strong>og</strong> visse svagheder, viste det sig: En nat<br />
med storm røg n<strong>og</strong>le tagplader af. Min kone <strong>og</strong> jeg måtte midt om natten<br />
op på taget for at fastgøre nabopladerne. Rygtet fløj straks ud over<br />
Sydslesvig med forunderlig fart om, hvorledes jeg havde siddet hele natten<br />
i piskende storm <strong>og</strong> holdt på taget.<br />
Vi burde have tænkt os bedre om efter denne advarsel. Den 24. oktober<br />
1949 fløj hele taget af med undtagelse af det nordvendte. Børnene<br />
var j skolen, min kone <strong>og</strong> jeg var til sølvbryllup i Danmark. Heldigvis<br />
kom kun et par høns til skade. Vore selvhjulpne venner havde fået taget<br />
op igen <strong>og</strong> sønunet det godt fast, da vi dagen efter kom hjem. Godt nok<br />
regnede det ned i sengene tilos den følgende nat, men <strong>og</strong>så det fik vi<br />
ordnet.<br />
Skoleforeningen opførte et sløjdlokale, der senere kunne bruges som<br />
scene ved en eventuel gynmastiksal. Og en soou11erferie blev alle kakkelovne<br />
snlidt ud til fordel for centralvarme. De ydre rammer blev efterhånden<br />
udmærkede.<br />
Skolearbejdet, det daglige med indlæring, orientering <strong>og</strong> opdragelse<br />
skred roligt frem time efter time, uge efter uge, år efter år. Dette arbejde<br />
var selvfølgelig skolens vigtigste funktion. Men når man vil kalde disse<br />
tusinder af timer frem i erindringen <strong>og</strong> skrive om dem, så kniber det.<br />
Beskrivelsen vil blive alt for ensformig, ja kedelig. Det er højdepunkterne,<br />
det, der er anderledes end det daglige skolearbejde, der huskes.<br />
Lejrskoleophold, weekendture, udflugter, børnefester, idrætsstævner,<br />
egne amatørteaterstykker o.s.v. har fæstnet sig i ens erindring.<br />
41