agtrupdanskeskole 1946-1981 - Studieafdelingen og Arkivet ...

Vi var opvokset i helt forskellige tidsaldre og miljøer. Han var født i
1942 og kom, som allerede nævnt, fra Egernførde. Jeg, født i 1914,
stammer fra Midtjylland. Han var mig langt overlegen i forståelsen af og
det rigtige tag på de sydslesvigske børn. På den anden side kunne han
aflure mig et og andet typisk dansk. Jeg mener, vort samarbejde var et
godt eksempel på, at netop vekselvirkningen mellem sydslesvigerne og
rigsdanskerne kan være så værdifuld. Vi kan hele tiden og alle vegne
give hinanden noget og lære af hinanden.
Tilbage til skolebyggeriet. Vore rammer blev lidt efter lidt forbedrede.
Vi fik bygget et udhus med toiletter til børnene. Toilethuset blev såmænd
bygget af firkantede cementblokke hugget ud af startbanen på Læks forhenværende
militærflyveplads. Tyskland skulle jo aldrig mere have et
flyvevåben! Troede man. Vi fik muret en halvstensmur om barakken
samtidig med, at vi fik tilbygget en lille lærerindebolig. Det blev efterhånden
en dejlig varm og tør bygning med ikke lmndre end tre skorstene
og syv kakkelovne. Der var dog visse svagheder, viste det sig: En nat
med storm røg nogle tagplader af. Min kone og jeg måtte midt om natten
op på taget for at fastgøre nabopladerne. Rygtet fløj straks ud over
Sydslesvig med forunderlig fart om, hvorledes jeg havde siddet hele natten
i piskende storm og holdt på taget.
Vi burde have tænkt os bedre om efter denne advarsel. Den 24. oktober
1949 fløj hele taget af med undtagelse af det nordvendte. Børnene
var j skolen, min kone og jeg var til sølvbryllup i Danmark. Heldigvis
kom kun et par høns til skade. Vore selvhjulpne venner havde fået taget
op igen og sønunet det godt fast, da vi dagen efter kom hjem. Godt nok
regnede det ned i sengene tilos den følgende nat, men også det fik vi
ordnet.
Skoleforeningen opførte et sløjdlokale, der senere kunne bruges som
scene ved en eventuel gynmastiksal. Og en soou11erferie blev alle kakkelovne
snlidt ud til fordel for centralvarme. De ydre rammer blev efterhånden
udmærkede.
Skolearbejdet, det daglige med indlæring, orientering og opdragelse
skred roligt frem time efter time, uge efter uge, år efter år. Dette arbejde
var selvfølgelig skolens vigtigste funktion. Men når man vil kalde disse
tusinder af timer frem i erindringen og skrive om dem, så kniber det.
Beskrivelsen vil blive alt for ensformig, ja kedelig. Det er højdepunkterne,
det, der er anderledes end det daglige skolearbejde, der huskes.
Lejrskoleophold, weekendture, udflugter, børnefester, idrætsstævner,
egne amatørteaterstykker o.s.v. har fæstnet sig i ens erindring.
41