agtrupdanskeskole 1946-1981 - Studieafdelingen og Arkivet ...

digt tilegnede sig værktøj. Han omkom senere ved en trafikulykke, og vi
sørgede over ham.
Skolen afspejler samfundet ganske godt, både det positive og det
negative.
Også i Agtrup-Læk-perioden tog vi skolebørnene med ud til livet
uden for skolen. Vi var flere gange på den store NATO-flyveplads i Læk,
hvor vi blev venligt modtaget og vist rundt. Vi var på Læks eneste
"fabrik", det store trykkeri "Clausen & Bosse", på orientering i marsken,
på banegården o.s.v. Lejrskoleophold, alene eller sammen med andre
skoler, blev heller ikke forsømt. Det var altid pragtfulde, udbytterige
uger, hvor forholdet mellem elev og lærer var et ganske andet end til
daglig, og hvor man kunne opleve mange mærkelige ting.
Årene rullede. Vi fik bedre pladsforhold i Læk med to nye klasseværelser.
Hvert år havde sine store sports-, børne-, jule- og fastelavnsfester.
Der kom besøg fra Danmark, der var teatelforestillinger, fælles
gudstjeneste med andre skoler og konfirmationer, som kunne være en
lidt anstrengende omgang for lærerne, fordi alle konfirmander skulle
besøges i løbet af en eftermiddag.
De ni samarbejdsår havde, som allerede nævnt, budt på mange gode
ting og oplevelser. Men den mørke skygge over en selvstændig skole i
Agtrup var desvælTe blevet endnu mørkere. Gamle indgroede fordomme
spøgte. Agtrup hørte fra gammel tid under Læk kirkesogn med kirke og
kirkegård i Læk. Konfirmander måtte derfor gå til præst i Læk. Vi hørte
mange beretninger om det lidet venlige forhold mellem de mange i byen
Læk og de få fra bondelandsbyen. Lidt af denne "seen ned på hinanden"
kunne vi stadig mærke. Ikke blandt vore skolebørn, men i forældrekredsene.
I Læk interesserede folk sig ikke meget for at komme til barakskolen
i Agtrup. Hvorfor ikke samle hele skolearbejdet under et tag i
Læk og slippe for rodet med de to undervisningssteder? Det var den store
kreds, der let overser den mindre kreds' naturlige selvstændighedsfølelse.
Agtrupperne var klemt som en lus mellem to negle. Havde man blot
kunnet skrabe børn nok sammen, så ville man gerne have budt en skoleleder
og helst et par velkommen til at afløse i barakken. For det fremtidige
arbejde ville det have været en stor og indlysende fordel. Men
muligheden viste sig ikke, og med året 1981 mistede Agtrup danske skole
sin sidste rest af selvstændighed. Skolen blev lagt sammen med Læk.
Man brugte dog barakkens klasseværelser, til man fik udvidet tilstrækkeligt
ved skolen i Læk.
66