agtrupdanskeskole 1946-1981 - Studieafdelingen og Arkivet ...

nister Jens Otto Krag havde lige tid til flyve til Sydslesvig for at mure en
sten ind. Indvielsen den 28. september 1967 blev også holdt på et højt
plan med arveprins Knud og arveprinsesse Caroline-Mathilde som
gæster. Det danske navn Idrætshallen blev hurtigt kendt og skattet af alle
-både danske og tyske- i Flensborg. Hallen blev benyttet utrolig meget.
Selv tyskerne kom og kommer der, når lejligheden bød eller byder sig.
Nu har Flensborg en stor hal til afvikling af håndbold, badminton, tennis
gymnastik og boksning samt koncerter. Og skulle der være regnvejr den
første søndag i juni måned, de danske sydslesvigeres årsmødedag, så
flyttes årsmødet fra idrætspladsen ved Frueskoven til Idrætshallen i
Moltkesgade.
Der blev også dyrket folkedans inden for SdU. I 1962 modtog SdU en
indbydelse fra Finland til de finske ungdomsforeningers store folkedanserstævne.
Indbydelsen gik videre til vor lille folkedanserafdeling i Sydtønder
amt. Vi havde en mester på klaveret. Han var lærer ved Nibøl danske
skole og var utrolig tjenstvillig, når der skulle spilles ved en eller
anden lejlighed, også på kirkeorgel. Det var Hans Jørgen Henningsen,
som desuden er kendt som en fremragende amatØrskuespiller og regissør.
Vi spillede i skolestuen i Agtrup de udvalgte danske folkedanse ind
på bånd, siden vi ikke kunne være sikker på klaver alle steder. Valborg
og Hans Andersen, der dengang residerede i Stedesands nedlagte danske
skole, skulle ledsage os og stå for kassen.
Det blev en fantastisk tur: Sovevogn gennem Sverige, sejltur til Helsingfors,
indkvartering på det olympiske stadion. I Finland stødte vi
straks mod sprogmuren. Heldigvis kendte finnerne til problemet, så vi
havde en pragtfuld tolk med på hele turen. Hun talte godt nok finlandssvensk,
men det lød meget hjemligt deroppe. Og så var hun på fornavn
med os alle. Vi blev i det hele taget i den grad forkælet, man vidste ikke,
hvor godt man skulle gøre det for os. Hvor vi kom i de sydslesvigske folkedragter,
var pressefotograferne på pletten, og næste dag kunne vi se os
selv i avisen.
I Lahti blev det store stævne afholdt. 4 000 finske folkedansere gik
først i optog gennem byen. Når vi kom forbi med Dannebrog, klappede
alle. Så skulle vor lille kvadrille på otte personer vise, hvad vi kunne. Vi
fyldte ikke meget midt på pladsen med tusinder af tilskuere. Båndet blev
lagt på, og vi startede, men så forsvandt musikken fra højttaleren. En stor
radiosendermast havde blandet sig. Heldigvis var der en dygtig violinspiller
fra Helsingfors, der kunne tage over og spille efter noderne.
Vi var ved den russiske grænse på det Karelske Næs. Der var sovjeti-
82