agtrupdanskeskole 1946-1981 - Studieafdelingen og Arkivet ...
agtrupdanskeskole 1946-1981 - Studieafdelingen og Arkivet ...
agtrupdanskeskole 1946-1981 - Studieafdelingen og Arkivet ...
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Og så var der de tre familier i Læk. Ni års tæt samarbejde i skolen<br />
medførte, at disse familier <strong>og</strong>så udfyldte en stor plads i vort privatliv:<br />
Kltivers, Willi Petersens <strong>og</strong> Johann Mikkelsens.<br />
Det er et skråplan, jeg nu er havnet på: Der var jo mange, mange flere<br />
familier <strong>og</strong> personer, der betød meget for os <strong>og</strong> burde nævnes. Vi var<br />
rigtig groet fast <strong>og</strong> blevet søndeljyder syd for grænsen. Og det er ikke så<br />
sært efter 35 års voksengerning, livsgerning om man vil, i Sydslesvig.<br />
Vore børn voksede op som søndeljyder. Men som unge fik de uddannelse<br />
i Danmark - <strong>og</strong> er alle gledet fra at være søndeljyder til at være<br />
midtjyder eller fynboer. Her spillede den pige eller den dreng, de fandt,<br />
selvfølgelig en afgørende rolle. Det var børnene, der indirekte påvirkede<br />
os til at bosætte os på min hjemegn, hvor størstedelen af min famiHe stadig<br />
bor. Men vi hænger fast i vor søndeljyske fortid med de 35 bedste<br />
arbejdsår i Agtrup danske skolebarak. Det må bilen så lide under. For vi<br />
skal syd for grænsen både i tide <strong>og</strong> utide.<br />
Motorisering<br />
Selv at blive motoriseret var aldrig indgået i mine fremtidsdrømme hverken<br />
som barn eller som ung. Heller ikke de første år i Agtrup. Men de<br />
mange besværlige ture til Flensborg, en 30-40 km hver vej, blev efterhånden<br />
en belastning. Mange gange måtte jeg cykle til byen efter skoletid.<br />
Der var så meget, der skulle ordnes. Man skulle til Skoleforeningen<br />
på Duborg-skolen, så rundt til forretninger på strøget, til sidst ud på<br />
banegården for at komme med sidste t<strong>og</strong> vestpå. Der blev skrevet en seddel<br />
med navn på, <strong>og</strong> seddelen blev bundet på cyklen. Man slæbte selv<br />
cyklen helt over til t<strong>og</strong>et <strong>og</strong> afleverede den der. Det gik udmærket. Men<br />
man så <strong>og</strong> hørte d<strong>og</strong> om andre, der kom n<strong>og</strong>et nemmere om ved den<br />
megen farten rundt <strong>og</strong>så om aftenen. Derfor var en motorcykel måske<br />
ikke at foragte.<br />
r 1950 t<strong>og</strong> jeg til Flensborg <strong>og</strong> købte en Hlle Triumpf. Jeg hoppede på<br />
bagsædet, blev kørt uden for byen - byttede så plads <strong>og</strong> kørte lidt frem<br />
<strong>og</strong> tilbage. Efter betaling t<strong>og</strong> jeg så chancen <strong>og</strong> kørte til Agtrup uden<br />
nummerplade eller kørekort. Dagen efter fik jeg kørekort samt en lille<br />
b<strong>og</strong> med færdselsregler i af byens flinke "vagtmester". Alt gratis. Nummel-pladen<br />
fik jeg <strong>og</strong>så uden vanskeligheder i Nibøl.<br />
To år kørte jeg <strong>og</strong> hele familien utallige ture på dette modbydelige<br />
færdselsmjddel. Efter at have fået en lidt støne <strong>og</strong> mere moderne BMW<br />
kunne jeg have det halve af familien med både foran <strong>og</strong> bagved. Men vi<br />
95
Change language