agtrupdanskeskole 1946-1981 - Studieafdelingen og Arkivet ...

Turen blev en uforglemmelig oplevelse. Sejlturen til Bornholm om
natten på et skib fyldt med larmende og sovende lejrskolebørn fra alle
egne af Danmark. Og så klippeøens helt anderledes natur for vore slettelandets
børn. Der var Hammershus' kæmperuin, rokkesten og lejrlivet.
Vi fire lærerpar nød samværet - og det stærke indtryk, som det første
besøg på Bornholm altid giver.
En aften i Gudhjem fortalte vor lejrskolevært levende om tiden efter
kapitulationen, da Øen blev bombet og besat af russerne. En russer stjal
en cykel. Den bestjålne udpegede manden, og denne blev omgående
skudt. Efter den episode anmeldte man ikke den slags småting. Lejrskoleværten
fortalte også om de titusinder af flygtninge fra Tyskland, som
kom til Bornholm under tysk besættelse. Men de blev straks sendt videre
af deres egne soldater.
Hjemturen gik over København, hvor vi var i Tivoli om aftenen, inden
toget kørte kl. 12. Sovende børn skulle vækkes til færgen, men de faldt
straks i sØvn igen, da de var kommet om bord og var næsten ikke til at
vække igen til toget. Men lysvågne var de, da vi endelig nærmede os den
flade hjemlige Tønder egn.
l 1963 havde vi igen en fin bornholmertur. Denne gang med normal
forplejning. Vi fulgtes ad på rejsen af Tinningsted og Mede1by. 1968 fik
nye barneøjne igen "østersøens perle" at se. Denne gang var vi sammen
med Læk og Tinningsted.
Tinningsted bliver nævnt gang på gang. Det er nu ikke så mærkeligt.
De to personer, der stod for det enestående danske skolearbejde i vor
naboby, stammede fra Agtrup. Det var Hedvig og Johannes Nissen. Derfor
var vore skoleelever utallige gange på gensidige besøg. Det var kun
en lille tur gennem Karlum skov. Ikke bare på skolens område blev der
knyttet stærke bånd mellem de to landsbyer, men også på mange onu'åder
i det danske foreningsliv. Privat kom vi ligeledes til at stå hinanden
nær og har meget at takke disse vore unge venner for.
Strøtanker om skolelivet og småglim.t
Seksten år i den lille skoles klasseværelse. Hvad huskes? Nye små seksårige
skolebørns spørgende øjne, der både kunne genu11e lidt glæde over
at være nået så vidt - og lidt bange anelser. De begynder et nyt afsnit af
deres liv. Vi prØver at gøre begyndelsen så tryg og festlig som muligt.
Tiden går. Der fejres fødselsdagsfester, der synges, leges, skrives, for-
60