agtrupdanskeskole 1946-1981 - Studieafdelingen og Arkivet ...

En medarbejder på Ungdomssekretariatet havde jeg særlig meget med
at gøre. Det var Lorenz Lorenzen, han sled i det på trods af en slem sukkersyge.
Jeg beundrede ham meget. Hvor mange timer har vi ikke siddet
sammen og udarbejdet planer for det vidt spredte idrætslige arbejde i
Sydslesvig. Vi har siddet på sportspladsen i Læk ved de store håndboldstævnel',
hvor han ikke skånede sig selv. Han var ofte med hjemme i Agtrup
i en kaffe- eller spisepause. Jeg fik desværre aldrig besøgt ham og
hans familie i Flensborg. Når et eller andet glippede, en eller anden ikke
fik skrevet, det han burde, så udfyldte Lorenz Lorenzen hullet. Han
kendte den store organisation SdU som få og tjente den både i arbejdstiden
og i mange, mange fritimer trods den stærkt hæmmende sygdom.
I 1963 gik SØnderjysk Idrætsforening og SdU sammen om et stort
såkaldt "100 års jubilæum": SI blev 60 år og SdU 40. Alle sejl blev sat
til for at få en god og alsidig fest. Idrætsskolen i Sønderborg dannede
den fortræffelige ranm1e. SI var i alle idrætsgrene langt talrigere repræsenteret
end os. Og de var frenu'agende til at organisere. De syntes heller
ikke at lide så meget under den plage, der altid er frivilligt ungdomsarbejdes
største: Mangel på gode ledere. På et punkt var vi dog langt
overlegne. Vi var gode til at sætte en både lødig og fornøjelig underholdningsaften
på benene.
Hele stævnet blevet stort og frenu'agende eksempel på fælles dansk
samarbejde hen over grænsen.
Netop ved disse mange fællesmøder var der et spøgelse, som hele
tiden stak sit uhyggelige hoved frem, og det gør det stadig: Spøgelsets
navn er sprogproblemet.
Det er netop Nordslesvig, der gennem århundreder har holdt på det
danske sprog, den sønderjyske dialekt, trods tysk administrationssprog
før Christian 8.s sprogforordning af 14. maj 1840. Under prøjserstyret
efter 1864 prøvede man endog helt at udrydde det danske sprog ved at
forbyde det i skolerne. Sønderjyderne i Nordslesvig forstod deres danske
sprogs værdi. Mange af vore venner nordfra står derfor uforstående
over for sydslesvigernes brugen af tysk eller plattysk. Kritikken kan
f.eks. lyde således: "I kalder jer danske, men vi hører kun tysk. Det forstår
vi ikke." "Hvorledes kan en person eller et helt hold påstå, at de er
dansksindede, når de ikke engang nord for grænsen forsøger at tale
dansk? Mange har endog gået i dansk skole og kan sproget udmærket."
Vore sydslesvigske unge bliver ofte meget sure, når de således bliver
kaldt tyskere.
Jeg har et dobbelt forhold til dette sprogspørgsmål. I Danmark under-
80