agtrupdanskeskole 1946-1981 - Studieafdelingen og Arkivet ...

for, at disse fattige ikke førte nogen luksustilværelse. Fattighuset blev
dog hurtigt afviklet. Men familierne måtte stadig sørge for de gamle og
for handikappede børn. Var det bydende nødvendigt at sende et familiemedlem
på institution, så måtte familien betale, så længe der var noget
at betale med. I takt med at de økonomiske forhold blev bedre og bedre
i Vesttyskland, forbedredes også disse triste sociale forhold.
De store forandringer kom i 1953-54 med det allerede nævnte "Programm
Nord" med sin omfattende indsats ved digebygning, landindvinding,
afvanding, dræning, læbeplantning, vejbygning, elektrificering og
andre tiltag til forbedring af infrastrukturen. Man begyndte langs den
dansk-tyske grænse og arbejdede sig langsomt sydpå. Med statsstøtte og
dygtig planlægning blev forholdene på landet forandret til ukendelighed.
Bønderne blev sammenkaldt til mange møder for at forhandle sig til en
bedre arrondering af gårdenes jord. Den blev samlet omkring selve gården.
Nogle landsbyer fik jord tilovers. På disse afsides liggende marker
blev der bygget nye gårde, og enkelte landmænd fra landsbyen flyttede
ud til de nye gårde. Markveje blev gjort i stand og undertiden endda
asfalteret. Vandløb blev rettet ud og uddybet. Vandlidende marker blev
drænet. Der plantedes hegn i massevis og næsten alle forsømte gårde fik
bygget nye udhuse og boliger. Omtrent 7 000 nye familier fik deres
udkomme enten som landbrugere eller landarbejdere. Ved hjælp af dette
store egnsudviklingsprogram, som strakte sig over ti år, gav den slesvigholstenske
landsregering det under krigen vanrøgtede Sydtønder amt et
nyt udseende.
Netop i vor tid i Agtrup holdt den tekniske revolution med traktor og
malkemaskine sit indtog i landbruget. Fra at være det mest arbejdsgivende
erhverv blev landbruget til et kapital- og maskinkrævende erhverv
for de få. Følgen var arbejdsløshed for mange, men også, at nye erhverv
fandt vejen ud til landsbyen. Agtrup var efter 1945 en åben bondeby med
mange tomme tofter mellem gader og huse. Man rugede over disse åbne
marker i selve landsbyen. Al nybygning skete i udkanterne. Først sent
begyndte man at bebygge tofterne midt i byen.
Læks militærflyveplads, der efter krigen var blevet dømt til at blive
afviklet, blev ved Forbundsrepublikkens genoprustning udbygget og
udviklede sig til hele egnens største arbejdsplads. Der oprettedes depoter
for både flyvepladsen og "Bundeswehr". Og der blev bygget en
mængde huse til befalingsmænd, officerer, piloter og et talrigt civilt personale.
Læk voksede, og det økonomiske opsving kom også til Agtrup
kommune.
58