agtrupdanskeskole 1946-1981 - Studieafdelingen og Arkivet ...

madvarer samt fire børn og to voksne. På disse ferierejser nåede vi at
opleve såvel landene med bjergene og historiske byer i syd som Sveriges
og Norges storslåede natur i nord. En enkelt gang var vi endda i England,
hvor vi oplevede venstrekørsel og alt det andet sære, som englænderne
elsker at værne om.
Vel havde forventningerne altid været store forud for rejsen, men glæden
ved gensynet med Møllen i Agtrup og at kunne udbryde et "hjemme
igen!" var hver gang turenes lykkelige punktum.
Vi beholdt vore børn i skolen alle ni år. Den videregående uddannelse
indhentede de så senere i Danmark. Om det var rigtigt, kan diskuteres.
1964 vinkede den sidste af flokken farvel til undervisningen i skolebarakken.
Børnene forlader hjel1unet
Der sad nu ikke længere så mange ved de daglige måltider. Ja, vi blev
efterhånden helt ene to. Men så var de prompte hjemme i weekender og
ferier, huset blev sat på den anden ende. Andre unge fulgte ofte med. Der
lød kritiske meninger om mangt og meget. Der var meget nyt at fortælle,
men vi forældre blev nu også holdt udenfor lige så meget. Var der bal
i kroen "Btirgerbrau", så skulle man være med. Var der håndbold, blev
man aktiv der også. Sløjdsalen blev flittigt benyttet. Havde børnene
gæster med fra Danmark, så vistes de rundt for at opleve lidt af Sydslesvigs
ejendommeligheder.
Som soldat i Tønder og Ringsted kom SØren hjem til Agtrup så ofte
og så længe som muligt. Ole og Arne, der var på skole i Tønder, havde
det ligeledes med at stikke over grænsen tit og ofte for at nyde lidt hjemlig
hygge. Hanne havde f. eks. en fra Norge, en fra Sverige og en fra
Libanon med hjem fra Sønderborg Idrætsskole. De skulle se det mærkelige
danske land, som lå i Tyskland.
Langsomt skabtes fastere forbindelser nordpå. Vi havde jo gerne set
sådanne forbindelser med sydslesvigere, men havde selvsagt ikke indflydelse
på dette felt. Børnene blev mere og mere selvstændige, en efter
en løste sig fra barndomshjemmet. De dukkede op med kærester. Afventende,
forventningsfuld nysgerrighed på begge sider. Næste træk i udviklingen
var bryllupper og gensidige besøg af svigerforældre. Og så kunne
sidste periode for lærerparret i Agtrup danske skolebarak begynde:
Børnebørnenes.
91