agtrupdanskeskole 1946-1981 - Studieafdelingen og Arkivet ...

and var endelig sluppet fra fire års russisk krigsfangenskab, og i 1950
blev han ansat ved Skoleforeningens nye afdeling. Mange, mange gange
besøgte han os for at drøfte vore problemer. Så kom vore stadig tilbagevendende
ønsker om udbedring af mangler på bordet: Forsatsvinduer,
maling, oliefyr, reparationer o.s. v. o.S. v. Men også han måtte tage hensyn
til Skoleforeningens evige pengemangel. Han gjorde alt for at hjælpe
de små skoler - og vi satte ham meget højt.
De små skolers undervisning var god. Vi sendte mange elever til videregående
uddannelse, også til gymnasiet. Og vore elever klarede sig fint
på grund af den større selvstændighed, de havde lært i den lille skole.
Flere hold og grupper arbejdede samtidig i samme klasse, uden at lade
sig afspore af hinanden. De lærte en selvstændighed og koncentration,
som den store skole med de mange klasser og mange adspredelser ikke
kunne give dem.
Agtrup skoles første ti år randt ud i 1956. Dagen skulle ikke forbigås
i tavshed, selvom fremtiden tegnede alt andet end lys for skolens selvstændighed.
Et længe næret ønske om en lille sal til fest og gymnastik
gik samtidig i opfyldelse. Vore venner omkring Vinnerup havde samlet
ind, og den danske stat gav det manglende beløb. Salen blev bygget, og
sløjdrummet kunne fungere som en rummelig scene. Vi oplevede et stort
fremskridt for vort arbejde. I dag bruges det hele under navn af "Forsamlingshus".
På tiårsdagen var den nye sal fyldt til sidste plads. Der var mange
gæster. Talerne blev holdt af Skoleforeningens formand L.P. Christensen,
skoledirektør Bernhard Hansen og pastor Carl Wilhelm Dam samt
repræsentanter fra fadderskabet i Vinderup og Skodborg. Mange overbragte
hilsner og lykønskninger. Naboskolerne og vor gamle vandrelærer
Niels Kjems havde heller ikke glemt os. Mødet blev styret af forældrerådets
formand Hans Peter Chl"istiansen, sØn af Hans Albert Christiansen,
der havde ledet indvielsesmødet ti år tidligere. Han var på grund
af alder ikke til stede, men fik en hilsen. Hans Detlev Andresen takkede
Danmark for al den støtte, mindretallet fik, og han takkede især vennerne
omkring Vinnerup. Flensborg Avis havde igen næsten en side med et
fyldigt referat.
Det var en fin jubilæumsfest, en afslutning på et succesrigt skolearbejde
i ti år - og samtidig optakten til 16 vanskelige år.
De vigende elevtal satte punktum for mange mindretalsskoler. Fra 89
skoler i 1955 gik tallet ned til 53 i 1992. Det var barske vilkår. En lille
trøst var og er, at børnehavernes antal steg fra 13 til 64 i samn1e tidsrum.
56