agtrupdanskeskole 1946-1981 - Studieafdelingen og Arkivet ...

op og er sikkert gået tilbage til de bjerge af tysk litteratur, der før havde
mættet hans læsehunger.
Utallige er de hyggelige besøg, vi har haft af Kirsten Fabricius, når
hun midt i skoletiden kom rullende ind på skolepladsen med den store
bogbus. Børnene fik så lov til selv at bytte til nye bøger. Jeg fandt noget
tilos selv. Vort motto var: Er hesten tørstig, finder den selv vandtruget.
Er den ikke tørstig, hjælper det ikke at lokke den til truget.
Sangkor i Agtrup
I de første fem år havde den danske kreds i Agtrup megen fornøjelse og
glæde af den herlige fritidsbeskæftigelse at synge i kor. Både min kone
og jeg havde gjort det før. Nu skulle vi indøve og prøve at få korsangen
til at klinge godt. Anne indøvede damerne, jeg mandfolkene. Vi havde
skønne øveaftener. Koret kunne bruges til alle mulige fester. Vi sang på
runde fødselsdager og møder. Vi underholdt på ture i Danmark og til
sangerstævner.
Men en skønne dag måtte vi indstille dette festlige arbejde. Der var for
få sangere. Nogle faldt fra, og der kom ikke nye til. Vi ville egentlig have
prøvet igen, men der var så mange andre opgaver. Vi kom aldrig i gang
Igen.
Elverhøj
I 1959 gik lærerkredsen for Sydtønder amt for første og eneste gang
sammen om et større projekt. Det var det berømte teaterstykke "Elverhøj",
vi kastede os ud i som friluftspil. Indsatsen viste sig at blive temmelig
omfattende og tidkrævende. Orkestret fik vi fra Nordslesvig, et
dygtigt amatørorkester. De mange gamle dragter lånte vi fra Det Kongelige
Teater. Uden den dygtige instruktør Arne Aabenhus fra Gråsten var
det nok ikke gået. De fine sætstykker med hus o.S.V. sørgede Arne Hou
for.
Så var der alle de krævende roller. Ernst Meyer i Medelby klarede selve
kong Christian 4. med stor indlevelsesevne. Og det viste sig, at alle
de tørvetrillere af kollegaer, som man troede at kende, blev helt ukendelige
i deres nye roller. Vi havde desuden dygtige amatørskuespillere
med, der ikke var lærere. Jeg overtog en lille birolle. Det var første og
sidste gang, jeg prøvede at stå på scenen. Jeg opdagede hurtigt, at der
ikke var gået nogen stor skuespiller tabt i mig.
86