Magleblikundersøgelsen” - Professionshøjskolen UCC

De udvikler hele tiden nye måder at undervise på og veje til at fremme elevernes læring og
inddrager pragmatisk, hvad de kan se virker, i forhold til ’hvor eleverne er nu’. På denne
måde sætter de hele tiden eleverne overfor lærings udfordringer i løbet af dagen, som er
tilpasset eleverne, samtidig med at de har opmærksomhed på de sociale fællesskaber og
på den enkelte elevs identitetsudvikling, efterhånden som de udvikler sig. Hvis et barn har
vanskeligheder hjemme, forsøger de at støtte barnet i en periode. De lægger også meget
mærke til, hvad der sker i frikvarterer og pauser og på ture med hensyn til både det sociale
og det faglige. ’Vi har selvfølgelig konstant fokus på det faglige, men samtidig har vi stor
respekt for, at der er meget store forskelle mellem eleverne, og at de alle kan have både
hurtigere og langsommere læringstempo i forskellige perioder’. De mener, det er vigtigt, at
eleverne har deres egen individuelle rytme og følger hver enkelt nøje. Derfor vurderer de
hele tiden, hvor langt eleverne er, både socialt og fagligt, for at kunne udvikle nye udfordrende
måder at arbejde på. Ugeplanerne for klassen er udformet med billeder og af og til
huskesedler, så både elever og forældre kan holde sig orienteret om arbejdet.
Lærerne i 4.a. fortæller meget gerne om deres nye måder at arbejde på i afsnittet. De har
et godt samarbejde med specialcenter og sprogcenter, hvor der sker en gensidig inspiration
om udvikling af pædagogik og didaktik. Lærerne har præsenteret deres arbejde for kolleger
fra afsnittet og for praktikanter i Halsnæs kommune. En af overskrifterne er: ’1000
måder at være på – 1000 måder at lære på’.
4.2 Centi-cubes og Let’s help little Digby – et eksempel på et mangfoldigt læringsmiljø
med struktur, læringsstile og læringsledelse.
Observatørperspektivet.
Denne klasses klasseværelse er stort – det består af to næsten lige store, sammenhængende
rum med en skydedør imellem. Det ene rum har meget værkstedspræg. Der er et
stort lærerbord tæt ved tavlen, som bruges til at demonstrere forskellige aktiviteter eller
forsøg. Der er en tavle og flere opslagstavler med fælles oplysninger. Bordopstillingen er i
grupper for 4-6 elever og langs den ene væg står der nogle skabe og hylder til elev-tasker
og andet. Der er et en kvadratmeter stort naturforsøg med en plexiglas plade, med sort
plastic tildækning. I et hjørne af lokalet står der et klaver og der hænger opslag med sange
og musikstykker og forskellige billeder på væggen. Det andet lokale har en interaktiv
whiteboard i midten. I den ene side er der gruppeborde, og i den anden side er der en sofa
gruppe.
Matematiklæreren har klassen sammen med en vikar, fordi den anden lærer er syg. Først
skal de arbejde med tabellerne. De er nået til 5 tabellen, og læreren foreslår, at de alle
hopper tabellen’, dvs. han tæller til 50. Alle hopper små hop for hvert tal, og hver gang de
når et tal, der hører til tabellen, skal de hoppe højt. De skal i dag arbejde med centi-cubes.
Alle sætter sig igen og læreren forklarer, at han har planlagt en række aktiviteter til grupperne.
Aktiviteterne går ud på at få en fornemmelse af litermål, og han har derfor taget
nogle mælkekartoner af forskellig størrelse med. Han viser 1 hel, en halv og en kvart liter
frem – og spørger herunder, hvor mange kvarte der går på en halv og videre frem. Eleverne
byder ind, og læreren svarer anerkendende tilbage. Derpå går han over til at forklare de
NVIE, Christian Quvang og John Willumsen 19