Magleblikundersøgelsen” - Professionshøjskolen UCC

ingsstile og anerkendelse mellem lærere og pædagoger. Der er imidlertid også mange
praktiske vanskeligheder ved at kunne mødes i et tilstrækkeligt omfang – der er mange
både praktisk skemamæssige og også fagforeningsmæssige, overenskomstmæssige problemer
at rydde af vejen – om hvorvidt der f.eks. er timer til at mødes. Pædagogerne oplever,
at der i den fælles udvikling af praksis mellem lærere og pædagoger opstår en højere
grad af at kunne stille skarpt på de sociale mål end tidligere – ’og det er jo ikke kun med
henblik på inklusionsbørnene, men alle børnene’.
SFO afdelingerne i a og b arbejder tæt sammen på kryds og tværs. Man er ikke ansat i sit
afsnit, men rykker med børnene, hvor der er behov for det. Også her gør inklusionstanken
sig gældende. Der er for begge SFO afsnit en fælles overordnet aktivitetsplan hver dag,
men derudover følger pædagogerne, hvis der er behov for det, enkelte eller grupper af
børn, f.eks. hvis forældre ønsker eller hvis andre konkrete forhold, der kan opstå i løbet af
dagen, taler for det. Det kan være et noget komplekst puslespil, men der efterhånden udviklet
en fælles måde at angribe tingene på – et fælles repertoire på dette felt.
SFO har især haft succes med overgange i forbindelse med samarbejdet om mini SFO for
kommende 0. klasse børn, hvor børnehaverne kan indskrive maksimalt 15 børn et halvt år
før skolestart. Ordningen blev oprindeligt indført for at skaffe flere pladser i børnehaverne,
men er nu mere en pædagogisk foranstaltning, som forældre, børn, lærere og pædagoger
er glade for. Ellers er overgange fra børnehaver til skole noget, der kan forbedres, men
som er vanskeligt med det store antal (syv) børnehaver, som eleverne kommer fra, inden
de kommer til Magleblik skolen. Tilsvarende kan brobygning mellem SFO og klubben ønskes
mere udbygget, end det hidtil har været muligt.
5. Opsummering – ’hvad er de gode til på Magleblikskolen’?
Vi vil, i lyset af eksemplerne i en første konkluderende opsummering, sætte ord på noget
af det, vi mener fortællingerne viser, de er gode til på Magleblik, når det gælder innovation
og samarbejdsformer. Efterfølgende vil vi mere systematisk se på udviklingen af samarbejdsformerne
og forsøge at karakterisere dem på forskellige niveauer og samle disse i en
sammenfattende fortælling og ’konstruktion’ i afsnit 6-7.
Eksemplerne er praksisfortællinger, som viser en mangfoldighed i skolens samlede praksis
og i ledelsessamarbejdet, ressourcecenteret og PPR. Det er formentlig også en af de
helt overordnede ting, de er gode til på skolen – at skabe rum for en mangfoldighed af innovative
pædagogiske praksisfællesskaber.
Inklusionsklasserne er et fælles projekt for hele skolen, men det udvikles ved hjælp af et
samarbejde, som er vokset frem i stor gensidig forståelse mellem ledelse, lærere, pædagoger,
elever og forældre; men, ikke mindst vigtigt, er der en forståelse i ledelsen for denne
efterhånden – emergente - udvikling af de inkluderende praksisser: Inklusion må have
tid, det skal være muligt for den enkelte lærer og det enkelte team at ’se sig selv’ i arbejdet.
Ledelsen har set det som sin opgave at understøtte, men ikke forcere processen,
uanset hvor engageret ledelsen selv har været i projektet.
NVIE, Christian Quvang og John Willumsen 56