Magleblikundersøgelsen” - Professionshøjskolen UCC

arbejdet, at der er fokus på denne side af den innovative praksisudvikling. At der ikke forceres
en udvikling igennem på tværs af elever, forældre og lærere, men gives tid til at ’få
alle med’. På skolen er dette også understreget ved, at der er valgt en gradvis indførelse
af inklusionsklasserne. Det var formentlig særlig nødvendigt i en tid med forholdsvis begrænset
inspirerende materiale på området, da projektet begyndte i 2002. I dag kunne situationen
stille sig anderledes for skoler, som ville lade sig inspirere af Magleblikskolen, ligesom
andre lokale forhold kunne føre til andre udviklingsbetingelser.
Den undervisningspraksis, inklusionsklassernes teams har udviklet gennem årene, bliver
også godt forbundet med elevernes læringsfællesskaber. Forbindelsen styrkes af samarbejdet
mellem lærere og pædagoger, når der, som SFO pædagogerne fortæller, samarbejdes
om, hvordan undervisningen kan udbygges med forløb med overvejende sociale
mål for at støtte op om en pigegruppe, som har behov for det. SFO og den pædagogiske
praksis, som udfoldes der, er i sig selv et godt eksempel på, hvordan sociale mål kan
fremmes ved at organisere og udvikle en mangfoldighed af aktivitetsfællesskaber.
Frikvarterne på skolen bliver brugt som en aktiv del af inklusionspraksis repertoiret. Det er
almindeligt, at lærerne og pædagogerne følger med klassen, og at nogle pædagoger
igangsætter aktiviteter i frikvarteret.
Organiseringen i afsnit bliver brugt både pædagogisk og didaktisk i fælles morgensamlinger
og til fælles undervisningsforløb som ’Løb og læs’ eller fredags-aktivitet for hele afsnittet.
Men, det er mindst ligeså vigtigt, at der på skolen er hjælpsomhed fra de ’ældre erfarne
teams’ i forhold til videndeling og udvikling af praksis for nyankomne lærere og nye teams.
Også ledelsesformen er indrettet på pædagogisk innovation. Den er meget lyttende
med respekt for det lokale og finder løsninger, når der er lærere, som hellere vil arbejde
’traditionelt’. Denne ledelsesform har både lærere, pædagoger og forældre stor respekt
for, og det medvirker til opbakning bag inklusionsklasserne. Ledelsesformen er blevet organisatorisk
underbygget med et sæt af fælles ledelsesværdier og udviklings mål, som
kunne inspirere andre inklusionsprojekter.
SFO aktiviteternes variation og mangfoldighed, med vægt på børnenes deltagelse i fællesskaber
og på processen i det pædagogiske arbejde, bruges meget bevidst i forhold til at
udvikle en inkluderende praksis i samarbejde med skolen. Der er efterhånden udviklet fælles
værdier og fælles praksis i forhold til at mindske udsathed i aktiviteterne. Aktiviteterne
er på den ene side åbne tilbud med faste strukturer, men de justeres hele tiden i forhold til
børnegruppen og situationerne, som opstår i løbet af dagen eller, som pædagogerne får
kendskab til, har fundet sted dagen før. Der arbejdes i SFO med blik for konteksten som
meget betydende for børnenes deltagelse. Dette perspektiv på den pædagogiske praksis
og det udviklede teamsamarbejde er en integreret del af inklusionsklasserne, igen noget
som kunne inspirere andre pædagoger i inklusionsprojekter.
Ressourcecenterets eller ’bekymringsmødet’s måde at samarbejde med inklusionsprojektets
teams på, virker som inspirator, når nye repertoirer skal udvikles sammen med videndelingen
mellem afsnittets teams. Centeret bruges konsultativt og har fokus på fællesskaber
og deltagelse. Også centeret har udviklet sig organisatorisk, så der er tydeligere arbejdsgange
og koordinering af, hvordan og hvornår der kan ydes konkret indsats og rådgivning.
Igen noget, som kunne inspirere andre.
NVIE, Christian Quvang og John Willumsen 58