Magleblikundersøgelsen” - Professionshøjskolen UCC

niseringer, som er led i undervisningen. I alle disse led har lærerne på Magleblikskolen
meget fokus på, om undervisning og læring virker meningsfuld for eleverne, og de søger
hele tiden at skabe forbindelse og mægling mellem forskellige eller ’multiple fællesskaber’.
Der er samtidig fokus på, at det er i mødet med elevernes læringsproces, at den designede
undervisning må justeres hele tiden. Lærerne og pædagogerne kunne siges at arbejde
ud fra en antagelse om, at ’Intet fællesskab kan fuldt ud designe læringen i et andet’ 28 .
Skabelsen af forbindelser mellem undervisning og læring kan, med Wenger, karakteriseres
som en proces med ’brobygning mellem multiple fællesskaber’. Gennem tilrettelæggelsen
af undervisningen kan lærerne medvirke til at skabe betingelser for brobygning
mellem elevernes forskellige læringsfællesskaber, som har betydning for deres personlige,
sociale og faglige læring. Ved at tilrettelægge mange forskellige læringsaktiviteter og læringsmiljøer
forbinder lærerne og pædagogerne deres eget undervisningsfællesskab med
elevernes læringsfællesskaber. Denne proces er både struktureret af lærerne og pædagogerne,
men har samtidig flere forskellige punkter, hvor der sker meningsforhandling med
eleverne. Eleverne vælger nogle gange selv arbejdsopgave, makker eller gruppe; andre
gange er det mere fastlagt i bestemte strukturer.
7.1 Lærersamarbejdet.
Lærerne samarbejder i meget udstrakt grad i de teams, de deltager i. Der er i de enkelte
teams efterhånden udviklet et vist omfang af fælles syn på eleverne, fælles værdier, fælles
sprog og fælles forståelse af inklusion som perspektiv for udvikling af praksis. Det er karakteristisk
både for lærerne og pædagogerne og for begge grupper indbyrdes. Hvor samarbejdet
først er ved at blive udviklet, fordi et team er nyt, er der forståelse for, at det tager
tid at opbygge denne fælles praksis. Når samarbejdet er udviklet over længere tid, deler
lærerne efterhånden et fælles repertoire og orienteringen på at udvikle det hele tiden.
De to lærere, der er i inklusionsklassen er begge klasselærere og samarbejder i meget
udstrakt grad både om planlægningen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen,
særlig i den daglige undervisning og i årsplanlægningen. Derved skabes betingelser
for, at den innovative og højt udviklede specialpædagogiske indsats på skolen kombineres
med den højt udviklede mangfoldige og innovative almenpædagogiske praksis, som skolen
havde udviklet gennem mange år, til en fælles tredje innovativ pædagogisk inkluderende
praksis med betydelig synergi mellem de to. I nogle tilfælde deles funktionerne, især
når der skal udarbejdes handleplaner og beskrivelser for specialeleverne.
I den daglige undervisning samarbejder lærerne både i indbyrdes samspil og i samspil
med eleverne om meningsforhandlinger og i tilrettelæggelse af elevernes samarbejder i
makkerpar og andre gruppedannelser. Der er et tæt samarbejde om den sidstnævnte del,
som har fokus på elevernes deltagelse i både sociale og faglige læringsfællesskaber. Lærerne
lægger stor vægt på samarbejdet om læringsledelse både i lærernes undervisningsfællesskaber
i ping-pong, om læringsledelse ved organiseringen af elevernes samarbejde
28 Wenger 2004, s. 266. Andre har også påpeget samme forhold på forskellige måder, Bl.a. Luhmann
2006,s. 102-104 og Uljens 1995 s. 61-64.
NVIE, Christian Quvang og John Willumsen 67