Magleblikundersøgelsen” - Professionshøjskolen UCC

enkelte aktiviteter, grupperne skal igennem. De skal alle nå alle aktiviteterne så vidt muligt
efter tur. Aktiviteterne er meget varierede og involverer mange sanser og læringsstile. De
er nøje tilrettelagt i en balance mellem deltagelse og arbejdsredskaber som arbejdsark,
målebægre, beholdere, klodser og sakse. Og de er tilrettelagt sådan, at eleverne skal arbejde
sammen om mange af aktiviteterne samtidig med, at der også er punkter, hvor de
arbejder alene. I hele tilrettelæggelsen er der meget fokus på samarbejdet mellem eleverne
og alles deltagelse i arbejdet; flere af opgaverne kan ikke nemt løses alene eller af et
par elever.
Den første aktivitet er at gætte på, hvor mange centi-cubes, der kan være i en mælkekarton,
det er nogle små klodser, som eleverne kender. Eleverne skal fylde så mange centicubes
som muligt i en hel liters mælkekarton som muligt. Derefter skal de i fællesskab tælle,
hvor mange de har fyldt i og ud fra dette gætte på, hvor mange der mon kan være i kartonen,
hvis der ikke er luft mellem klodserne. Resultatet skrives op på tavlen med angivelse
af gruppens nummer. Den næste aktivitet er at afmåle hvor mange deciliter, der kan
være i forskellige beholdere i køkkenet og placere dem i rækkefølge med angivelse af
rumfang i dl og notere resultatet på et arbejdsark, de får udleveret. Den tredje aktivitet går
ud på at klippe mælkekartoner ud af et arbejdsark og sætte dem på et andet ark i arbejdsbogen,
som også angiver prisen på en liter mælk. Eleverne skal regne ud, hvor meget
mælken mon koster i supermarkedet, så de både arbejder med brøker og tabeller. Den
sidste aktivitet er at arbejde med tabeller ved hjælp af et program på PCerne i afsnittets
fællesrum. Programmet er populært, og læreren siger, at den gruppe, som ikke nåede
denne aktivitet sidst, gerne må begynde med den denne gang. Der er opmærksomhed på,
at det kan være en udsat position at være i gruppen, som ikke er helt så hurtig som de andre.
Eleverne hjælpes ad i den første aktivitet. De fylder op i mælkekartonen, og alle tæller op
til 100 klodser sammen, og de sidste lægges til; alt imens gætter de spændt på, hvor
mange der mon kan være i den. De skriver sammentællingen på tavlen og forhandler om,
hvor mange der mon kan være, hvis der ikke var luft. Der er et tydeligt engagement i gruppen.
Derpå går gruppen videre til aktiviteten i køkkenet i fællesafsnittet. Nogle af eleverne hælder
vand op, medens andre aflæser og andre igen noterer på arbejdsarket. Skålenes rækkefølge
forhandles mellem eleverne, der er lidt uenighed undervejs, men så måles der
igen, og de finder efterhånden en fælles afgørelse. Målearbejdet og forhandlingerne engagerer
alle i gruppen, og det fælles resultat bringes videre.
Eleverne finder selv vej til den næste aktivitet, nu gælder det klippeopgaven. Klippearbejdet
foregår enkeltvis, og løsningen af opgaverne går hver enkelt i gang med, da klippearbejdet
er færdigt. Enkelte finder opgaven svær, men da klippearbejdet er på plads, forsøger
børnene at hjælpe hinanden. Et par elever har særlig vanskeligt ved at finde ud af,
hvor meget mælken mon koster i supermarkedet og begynder at pjatte lidt. Det accepteres
et stykke tid, da læreren kommer til og hjælper på vej og opmuntrer til at stille regnestykket
op, så det giver mening for eleven. Han er opmærksom på elevens udsatte position, opmuntrer
og forsøger at engagere ved at appellere til opgavens faglige udfordring for eleven
uden at presse for meget på.
NVIE, Christian Quvang og John Willumsen 20