hente - krigsturist.dk

Rom Flyveplads
Nu fik disse officerer en mulighed for at komme "både før og efter" sprængningsholdet.
Dette skal forstås sådan, at de "særdeles effektivt" manipulerede med navnlig de tyske kanoner således,
at når sprængningsholdet ankom til en ny tysk forlægning, ja så havde der allerede været "nogen" og
sprænge før den, hvilket klart fremgik af de kanonrester, der lå på stedet.
Det skete også, at visse kanoner var borttaget af englænderne eller amerikanerne til "studiebrug".
Sagt med rene ord, så var der tale om bevidst og rendyrket piratvirksomhed, omend på idealistisk
grundlag.
Det lykkedes på mange og indviklede måder at redde en lang række kanoner med tilhørende ammunition
fra ødelæggelse, men ud af den samlede tyske artilleripark i Danmark udgjorde det kanonantal, som
Danmark tik tag i kun 0,05 o/oo, altså en forsvindende lille del af den enorme mængde skyts, der var i
Danmark ved tyskernes kapitulation.
Det skal, selvom jeg er hærofficer, åbent erkendes, at Søværnet var bedre til at "fotografere" tyske
kanoner. Søværnet fik ihvertfald langt mere ud af det end os fra hæren. Vi lod imidlertid ikke
misundelsens djævel løbe af med os, men støttede 100 % Søværnskommandoen, da denne ønskede at
overtage de svære 38 cm kanoner med tilhørende sigte og betjeningsapparatur fra Hanstholmfæstningen
og et par andre steder på Jyllands Vestkyst.
Englænderne var ikke uvillige, til at frigive mastodontkanonerne til Danmark.
Det forlød, at det var selveste Churchill, der havde givet grøn lys for, at vi kunne få 38 cm,erne, der så
skulle flyttes til nye placeringer på Bornholm, Langeland og Stevns, dog skulle Hansted batteri, som
Hanstholm fæstningen officielt hed, bevares og kunne fortsætte med at samvirke med det tilsvarende
batteri i Morvik i Sydnorge.
Imidlertid forhindrede russerne disse planer ved at henholde sig til Yalta-aftalerne og underbyggede
deres krav ved at true med ikke at ville forlade Bornholm, hvis ikke 38 cm kanonerne blev tilintetgjort.
Dette var en af følgerne af kardinalbommerten, vi begik ved ikke at følge den tyske kommandant på
Bornholms ønske om at sørge for, at han kunne komme til at overgive øen til englænderne.
Russernes krav kan man særdeles godt forstå, for både vi og de vestallierede ønskede jo at kunne lukke
ind- og udsejlingen til og fra Østersøen, og hertil var 38 cm kanonerne særdeles velegnede. Det kunne vi
og vore vestallierede se, og det kunne russerne også.
Det blev så russerne, der vandt denne omgang.
Nå men det var et sidespring, som er medtaget for at belyse materielsituationen for Danmarks Hær og
Søværn umiddelbart efter Tysklande kapitulation i maj 1945.
Nu vender vi tilbage til de tyske flyvepladser i Jylland og dermed til Rom, som jo særligt interesserer
Dem, Nielsen.
Der hersker ingen tvivl om, at de engelske styrkers fortrop, der overalt op gennem Jylland bestod af lette
pansereskadroner med støtteinfanteri på lastbiler, nåede frem til Rom Flyveplads den 5. eller 6. maj
1945.
Der er heller ingen tvivl om, at Flyvepladsens overgivelse til englænderne er forløbet reglementeret d.v.s.
uden "uheldige episoder" af nogen art.
For hvis overgivelsen ikke var forløbet i al stilfærdighed og gnidningsløst, så ville vi, de danske
befalingsmænd der var attacheret de engelske styrker, ihvertfald have fået det at vide og husket det.
Det var nemlig sådan, at der mange steder var endog store problemer med at få tyskerne til at overgive
sig.
Jeg tror, at de engelske arkiver rummer digre rapporter om de vanskeligheder, de tyske officerer beredte
de engelske sejrherrer.
Overgivelsen af Rom Flyveplads er altså forløbet ganske fredeligt, og hvad er der så sket.
Side 115 af 127