hente - krigsturist.dk
hente - krigsturist.dk
hente - krigsturist.dk
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Rom Flyveplads<br />
Ved Flyvepladsens nordvestlige hjørne, vest for Lemvig-Ringkøbing landevejen, lå 2 barakker på hver<br />
100 m2, og nord for dem igen, udenfor afgrænsningen, lå 4 barakker af samme størrelse, de var<br />
oprindeligt i 1943 bygget til Luftwaffe, men tilhørte fra foråret 1944 den tyske hær, der beholdt dem til<br />
kapitulationen.<br />
2 danske bondegårde mellem Lavlund og Ravnsbæk var beslaglagt af Luftwaffe og hørte altså med til<br />
Flyvepladsen hele krigen igennem. Disse 2 gårde blev begge tilbagegivet til deres ejere den 1. juni 1945<br />
og slap dermed fra flygtningein<strong>dk</strong>vartering som jo blev den øvrige flyvepladsbebyggelse til del.<br />
Det var hvad der var af bygninger på Rom Flyveplads, mens den fungerede som flyveplads. Dog mangler<br />
her omtalen af bygningerne, der udgjorde Flyvepladsens infirmeri i Nødskoven, men de er gemt til en<br />
udførlig omtale senere.<br />
Ellers er der kun at fortælle bygningsmæssigt, at der på attrap flyvepladsen i Gudum lå en<br />
mandskabsbarak på 100 m2, og en personelbeskyttelses bunker, men bunkerne vender vi tilbage til<br />
senere.<br />
Her vil jeg nu referere en af mine meddelere, der siger, at han er temmelig sikker på, at der krigen<br />
igennem befandt sig mellem 20 og 30 fly-mekanikere og nøjagtigt 14 våbenmekanikere på Rom<br />
Flyveplads. Disse tal gælder til og med november 1943, hvorefter tallet ikke kan verificeres. Men det er<br />
samstemmende mine meddeleres indtryk, at mekanikerantallet af begge kategorier ikke blev mindre,<br />
snarere tværtimod.<br />
Når vi ved det så temmelig sikkert, er det fordi, der som tidligere nævnt, var udlånt danske arbejdere fra<br />
Landwerk sektionen til våbenmekanikerne om vinteren, og hvoraf den ene var beskæftiget med bl.a.<br />
samling af patronbånd og bombesoignering i vintrene 1941, 42, 43 og 44.<br />
Det må nu være på sin plads at nævne de resterende 2 specialtjenester på Flyvepladsen, nemlig<br />
brandtjenesten og infirmeriet, som jeg vil omtale i nævnte rækkefølge.<br />
Brandstationen<br />
Der blev i efteråret 1940 indviet en brandgarage som i maj 1941 blev udbygget og færdiggjort som en<br />
regulær brandstation. Den lå nøjagtig 2,2 km øst for hovedvagten og 200 m syd for det nordlige hegn.<br />
Selve garage rummede 5 køretøjer, der stod bag hver sin port:<br />
1. En regulær lufthavnssprøjte med skumkanon på taget,<br />
2. en alm. automobilsprøjte med stor vand- og skumtank,<br />
3. en stor slangetender med 2 bærbare motorsprøjter og en påhængssprøjte.<br />
De hernævnte 3 køretøjer opgives med nogen usikkerhed, at være af fabrikat Klöchner-Humbolt-Deutz.<br />
De var alle terrængående altså 4-hjulstrukne.<br />
Desuden var der på brandstationen<br />
4. en stor, ligeledes en 4.hjulstrukken Hanomach ambulance med 3 faste bårepladser i højre side af<br />
bårerummet placeret som køjer over hinanden, båretallet kunne udvides til 6 mand, men så var der ikke<br />
plads til behandlingspersonalet.<br />
Sluttelig var der<br />
5. en Horch, nærmest en "højbenet Landrover", som min meddeler udtrykte det. På denne bil var der<br />
et batteri af kulsyresneflasker med centralventil system.<br />
Kulsyresneen kan have været det tyske højeffektive "Shaumgeist" luft/skumvædske under tryk.<br />
Det var brandmateriellet. I en tilbygning til brandstatione var der så vagtlokale, kontor, køkken, toilet og<br />
bad, soverum og en opholdsstue på ca. 6x6 m.<br />
Brandchefen var en dansktalende sydslesviger der hed Sehagen. Denne mand betegnes af alle mine<br />
meddelere, som har haft deres arbejde på den færdige flyveplads, som en uhyre elskværdig mand, der<br />
Side 69 af 127