hente - krigsturist.dk

Rom Flyveplads
Et større antal mindre fly ville også være sværere at slå ud for fjendtlige jagere og kanonluftforsvar. Så
muligheden for, at mineflyene kunne nå frem til deres operationsområder og gennemføre minefældning
som planlagt talte absolut for mindre fly i større antal.
De typer der pegedes på som mulige 2-motorede minefly til Danmark var de amerikanske Martin
Marauder og Mitchell B-25, der jo havde vist fremragende egenskaber i først og fremmest
Stillehavskrigen, men da også i Europa og Afrika.
Man tænkte også på engelske fly, men her var der faktisk kun 1 mulighed, og det var den veltjente men
nu forældede Wickers Wellington, de kunne måske ved energisk dansk forhandling fås billigt, og de
kunne trods deres alder gøre tjeneste en del år endnu, og minefly var og blev noget den danske marine
burde anskaffe sig.
Af hensyn til omkostningerne og den nytte, man forventede af disse fly, stod det dog klart for
marineofficererne i Birksted udvalget, at der måtte blive tale om de store 4-motorede alsidige fly, hvis vi
overhovedet skulle gøre os håb om at få nogle flyvende minelæggere, der virkelig ville blive en
magtfaktor, der manifesterede sig som et højeffektivt led i Danmarks forsvar.
Hvor skulle disse minefly så stationeres i fredstid, for i krigstruende situationer skulle de naturligvis
deployeres ud på flest mulige pladser. Ja, det var og er jo ingen tvivl om, at de farvande, der skal
minespærres er i første række adgangavejene til og fra Østersøen og op genne de danske bælter og
sunde.
En minespærring her er en meget alvorlig hindring for det land, der har sine baser og skibsværfts
kapacitet i Østersøhavnene, og hvis krigsskibe skal operere i Nordsøen og på verdenshavene.
Minering af den vestlige Østersø og de danske bælter og stræder får derfor storpolitisk strategisk
betydning, og dermed får danske minelæggere og minefly samme vitale betydning for krigsførelsen på
ihvertfald Nordatlanten, som de engelske minefly havde det under 2. verdenskrig.
Dette er sagt, for at man nu skal forstå, at evt. danske minefly burde stationeres i Nordvest Danmark
således, at de var i størst mulig sikkerhed nod ødelæggelse ved overraskelsesangreb fra fjendtlige jager-
og bombefly, der trænger ind i dansk luftrum syd og sydøst fra.
Det gælder om, at de fjendtlige fly opdages tidligst muligt, også når de flyver under radardækket, og de
derpå opfanges af danske jagerfly, inden de når frem til mineflyenes baser.
Når vores minefly først er startet og på vej mod deres operationsområde vil de, selvom der er tale om
store tunge fly, være temmelig usårlig for fjendens første jagerangrebsbølge, fordi fjendens jagere nu
skal til at finde mineflyene enkeltvis "et eller andet sted" i luften over Danmark, og en sådan eftersøgning
er rent faktisk umuligt at gennemføre, hvis man da ikke disponerer over at helt usansynligt stort antal
jagerfly, og det gør ikke engang stormagterne, når der ses hen til, at en angribende stormagt jo har
mange andre opgaver i angrebets første kostbare og måske altafgørende timer, end jagten på minefly.
Mineflyenes muligheder for at gennemføre deres opgave at minespærre vore farvande meget hurtigt og
med kort varsel er mangedobbelt større end en søværts mineudlægning fra vore mineskibe.
Det ved vi, og det ved vore potitientielle fjender, og det ved vore allierede, så minering af vore farvande
fra luften vil blive gennemført under alle omstændigheder, når en storkrig bryder ud.
Det var på ingen måde Birksted udvalgets hensigt, at overflødiggøre de sejlende minelæggere, men kun
påpege den gode mulighed der forelå, for at kunne supplere mineskibene og derved opnå den højeste
effektivitet med hensyn til minespærring af danske farvande.
Onde tunger i Marinen har desværre påstået, at Birksted udvalgets megen tale om mineudlægning fra
luften i 1946 - 47 udelukkende tog sigte på, at fly skulle overtage mineskibenes rolle og dermed
overflødiggøre dem.
Dette har på intet tidspunkt været Birksted udvalgets hensigt, tværtimod.
Udvalget ønskede at styrke søminevåbnet ved at tilføje det en ny dimension, nemlig muligheden for en
hurtig fremskudt minesikring, som de sejlende minelæggere ikke ville være i stand til at foretage.
Det alene var hensigten med ønsket om store minefly i Søværnet. Der var absolut ingen skjulte hensigter
eller motiver bag.
Side 120 af 127