hente - krigsturist.dk

Rom Flyveplads
Rom og Knivholt var helt opgivet, ikke fordi de militære myndigheder ønskede det, men at
politisk/økonomisk nødvendighed.
Den af Hæren ønskede flyveskole på Ry Flyveplads måtte også opgives, idet Forsvarskommandoen så sig
nødsaget til at placere al grundskoleuddannelse af flyvere på Marinens Flyveskole på Aunø.
Thisted og Esbjerg blev afgivet til Trafikministeriet og det samme skete med Rønne og Beldringe.
Esbjerg var stadig ubrugelig efter bombeangrebet og Rønne var ikke færdigbygget, idet al byggeri blev
standset, da tyskerne kapitulerede.
Det skulle forhåbentlig fremgå at det her sagte, at spørgsmålet om anvendelse eller ikke anvendelse af
Rom Flyveplads efter kapitulationen i 1945 egentlig ikke har været et luftmilitært spørgsmål, men et
politisk/økonomisk.
Flyvevåbnet har vidst, at de aldrig har kunnet gøre sig håb om, at få alle flyvepladser der var i Danmark i
1945.
Dertil skal så lægges den kendsgerning af ren teknisk art, at da Danmark gik ind i "jet-alderen" og
indkøbte de første jetfly i oktober 1949, var det udelukket at bruge f.eks. Rom Flyveplads som den var,
fordi allerede de daværende jetfly krævede start- og landingsbaner af beton. Det var der som bekendt
ikke på Rom, men de kunne hurtigt have været bygget, og alle de øvrige faciliteter var jo tilstede i fuldt
omfang.
Det danske flyvevåben havde rent faktisk en engelsk chef i perioden fra 1954 til 1956, idet
Airchefmarchall sir Hugh Saunders var indkaldt til at opbygge og omforme det danske flyvevåben fra
bund til top efter engelsk mønster.
Årsagen var, at vi i årene forud havde haft en uhyggelig høj havarikvote.
Sir Hugh Saunders pegede også på det ønskelige i at have flere deployeringsbaser til rådighed for
flyvevåbnet, men han blev ligeså lidt som de danske militærautoriteter spurgt af politikerne.
Man ville som sædvanlig ikke lytte til sagkundskaben og altså ikke engang til en mand, som man selv
havde indkaldt til landet og anerkendt ham som en førende specialist på det luftmilitære område.
Det er bestemt ikke utænkeligt, at en luftkrigsekspert som sir Hugh Saunders, hvis han havde haft magt
som han havde agt, ville have benyttet Rom Flyveplads i ganske samme rolle som tyskerne brugte den.
Det ville endda have været en meget nærliggende og fornuftig tanke. Felthangarerne kunne nemt rumme
typer som F-84 Thunderjet, F-86 Sabre Jet, T-33 Silver Star, Hunter og F-100 Super Sabre såvel som de
ultra hurtige F-104 Starfighter og F-16 Falcon Fighter.
Vi kan altså konkludere, at der luftmilitært intet som helst var til hinder for, at Rom Flyveplads den dag i
dag kunne have udfyldt nøjagtigt samme funktion som tyskerne brugte den til.
Opbygningen af det danske flyvevåben forløb kontinuerligt frem til forsvarsforliget af 1960. Fra da af
begyndte den mere eller mindre hurtige nedtur, som ikke her i 1984 er standset endnu.
Side 126 af 127