hente - krigsturist.dk

Rom Flyveplads
"Det var jo ikke meget vi danskere, der ikke havde noget med Flyvepladsen at gøre, kunne følge med i,
hvad der skete dengang. Men det var en offentlig hemmelighed, ihvertfald for dem der interesserede sig
for det, at Flyvepladsen manglede luftværnsskyts, men ejendommeligt nok udnyttede englænderne aldrig
denne situation, men det var måske fordi Rom Flyveplads ikke var prioriteret særlig højt som f.eks.
Esbjerg var det.
Denne plads blev jo totalt smadret ved et amerikansk dagangreb i stort format.
Noget andet er så, at Rom Flyveplads alligevel var dækket af luftværnskanoner der bare ikke tilhørte til
Flyvepåladsen, men den tyske hær og marine.
Der stod luftværnsbatterier med kanoner af betragtelig størrelse i både Vrist, Vejlby, Ferring, Trans,
Fjaltring og Harboøre, og disse batterier tilhørte den tyske marines kystforsvarsstyrker. Der var inde i
landet tyske batterier ved Vestersø, Øster Vinkel, Kappel og her ved Lemvig. Disse batterier tilhørte så
vidt jeg ved den tysker hær, der også havde batterier opstillet ved Østergårde og Remmerstrand, og
nogle mindre batterier ved Fousing og Flynder.
Om der har fundet et egentlig samvirke sted mellem disse luftværnsbatterier og Rom Flyveplads, ved jeg
ikke, men tror det.
Det gør jeg bl.a. fordi jagerflyene på Rom jo også forsvarede de lokaliteter, hvor de her nævnte batterier
lå.
Kigger vi på et kort over området, kan vi se, at mellemtunge og tunge luftværnskanoner placeret i de her
nævnte stillinger udmærket vil kunne beskyde fly i mellem og stor højde, der kunne tænkes at angribe
Flyvepladsen, og modsat vil jagerflyene fra Rom kunne jage angribere væk fra de nævnte hær- og
marinebatterier, så jeg føler mig temmelig overbevist om, at der har været et samvirke mellem
Flyvepladsen og de nævnte hær- og marinestillinger, det ville være utænkelig andet. Hvordan dette
samarbejde så har været opbygget med alarmeringsplaner o.s.v., ved jeg ikke". Slutter lærer Boe.
Lærer Boe underbygger sin argumentation ved at køre mig og mine drenge rundt til nogle af de nævnte
stillinger, hvor tungt og mellemtungt luftværnsskyts kunne deltage i luftforsvaret af Rom Flyveplads.
Hauptmann Böesken.
Det var omtalen af Flyvepladsens passive luftværn, det aktive var jo jagerflyene, og nu må tiden være
inde til en beskrivelse af Flyvepladsens kommandant, Hauptmann Böesken. Hvad han hed til fornavn har
ingen af mine meddelere kunnet sige, men ellers har de alle lagt nøje mærke til ham, og de har ikke et
sekund været i tvivl om, hvem der bestemte mest på Flyvepladsen, for det gjorde Böesken, og de havde
alle høj som lav en stærk respekt for ham.
Hvordan var han så Böesken?
Ja, der var enighed om, at han ikke var særlig høj, men heller ikke lille. Han var i slutningen af 40,erne
eller i begyndelsen af 50,erne.
Han virkede "fornem" kølig og korrekt, uden at være snobbet. Der var "mere end 3 skridts afstand
mellem ham og de danske entreprenører".
Han boede yderst enkelt men hyggeligt i Kommandanturen, han havde mange bøger og førte "vistnok en
omfattende korrespondance" at dømme efter forbruget af skrivepapir og konvolutter, der blev hentet og
bragt af en dansker fra Landwerk.
Om Böesken var gift vides ikke. Derimod vides det med sikkerhed, at han før krigen havde været direktør
for et kurhotel ved Rhinen, og at han talte engelsk lige så godt som han talte tysk, samt at han også talte
fransk og kunne skrive på begge sprog.
Derimod talte Böesken ikke dansk og forsøgte heller ikke at lære det.
Hans tjenstlige samtaler med skovridderen foregik på tysk, og kneb det for ham og andre danske
myndigheder at tale tysk, og det gjorde det naturligvis, talte Böesken engelsk med dem, ligesom han
affattede skriftlige beskedder og aftaler med de danske myndigheder på engelsk.
Side 84 af 127