17.07.2013 Views

hente - krigsturist.dk

hente - krigsturist.dk

hente - krigsturist.dk

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Rom Flyveplads

Jagerflyet blev naturligvis repareret igen i samlehangaren og indgik atter i det tyske flyvevåben.

14. havari angives at have fundet sted i sommeren 1943. Det var et totalhavari med dødelig udgang for

piloten.

Havariet havde ikke noget med krigen at gøre, for det skete i forbindelse med en rutineflyvning, og det

var Flyvepladsens egen Fieseler Storch, der ved den lejlighed gik tabt. Den pågældende dag var Fieseler

Storchen startet med en østrigsk pilot ved pinden. Han fløj den sædvanlige tur på en times tid og vendte

så tilbage og kredsede et par runder over pladsen.

Pludselig og uden varsel dykkede han over vestranden af flyvefeltet, så steg han igen i en lang blød

kurve ind over Flyvepladsen for på toppen af denne kurve i ca. 75 m højde, at lægge Fieseler Storchen

over på bagbords vinge og falde som en sten ned på Flyvepladsens midte, hvor benzintanken

eksploderede og flyet omgående var helt omspændt af flammer. Flyvepladsens brandvæsen trådte

omgående i funktion, men der var ingen mulighed for at redde piloten, han omkom i flammerne og blev

ca. ½ time senere kørt op i kapellet ved infirmeriet.

Det blev diskuteret meget, hvorfor østrigeren var styrtet ned.

I betragtning af, at man som flyver faktisk kan gøre hvad som helst med en Fieseler Storch, uden at få

den til at falde ned, var teorien om selvmord den, der var størst enighed om, men da det senere viste

sig, at pilotens nærmeste familie levede i bedste velgående i Østrig, ændrede Flyvepladsens mandskab

opfattelse og gav nu et pludselig ildebefindende som årsag til styrtet.

Mest bemærkelsesværdigt ved omtalen af Fieseler Storchens havari er, at min hjemmelsmand fastholder,

at Rom Flyveplads ikke fik nogen ny flyvemaskine af denne type mere, så længe han var på

Flyvepladsen, hvilket vil sige til udgangen af oktober 1943.

Det har ikke været muligt at få at vide, om de senere fik et erstatningsfly.

15. havari, jeg har fået fortalt, er set af 4 af mine meddelere og fandt sted i foråret 1944. Det var en ME

110, der foretog en regulær mavelanding uden særlig dramatik.

Ingen af mine meddelere har set selve landingen, men de har alle set flyet ligge på maven helt nede i

den sydøstlige spids af flyvefeltet.

Landingen må være sket om natten eller i de tidlige morgentimer, for da danskerne mødte på arbejde

kl.7.30, lå flyet dernede, og der var intet tegn på, at landingen var sket umiddelbart forinden. Flyet blev

bjærget ved middagstid og kørt op i samlehangaren og repareret der. Hvad der egentlig var sket med

flyet, har ingen kunnet fortælle.

Flyet stod temmelig længe i en af de vestligtste felthangarer i området Essen Süd, og flyet blev senere

efter en prøveflyvning placeret i en anden felthangar i samme område.

Flere oplysninger om dette fly har desværre ikke kunnet skaffes.

Med hensyn til de fly, der kom til Rom med jernbanen, altså med tog til Lemvig station og derfra med en

let blokvogn eller lastbil transporteret til samlehangaren til genopbygning, fortæller mine meddelere, at

der næsten udelukkende var tale om fly af typerne ME 110 og ME 109 med flest af førstnævnte.

Hvad der var sket med disse fly, og hvor det var sket, kunne ingen fortælle, de har blot registreret, at

der kom fly til genopbygning og oplyste, på mit spørgsmål, at sådan kaldte tyskerne det.

Modtagelse og genopbygning af fly, der ankom pr blokvogn, var en så dagligdags foreteelse, at man

simpelthen ikke lagde mærke til, hvordan mere eller mindre halvt genopbyggede fly midlertidigt blev

flyttet til en af felthangarerne mens mere presserende arbejde skulle udføres i samlehangaren. Ofte

kunne der gå temmelig lang tid, før arbejdet på et ufærdigt fly fortsattes, navnlig fra 1943 og derefter.

En af mine hjemmelsmænd fortalte, at han faktisk troede, at tyskerne havde glemt en ufærdig ME 109,

der stod ude i den sydøstligste felthangar i sektion München i næsten et ½ år i 1944, men omsider blev

den da trukket op i samlehangaren og gjort færdig, så den en efterårsdag kunne starte og flyve væk.

Det har ikke været muligt at få oplyst, hvor mange fly, der er blevet repareret eller genopbygget i

samlehangaren på Rom Flyveplads under 2. verdenskrig.

Side 60 af 127

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!