hente - krigsturist.dk

Rom Flyveplads
Landwerk bygningerne blev opført at Klosterhedens skovdistrikt i begyndelsen af 1930,erne som
beboelse for en skovløberfamilie, og der var stald og materielrum også. Da tyskerne i april 1940
begyndte anlægget af Flyvepladsen, fik skovløberfamilien 48 timer til at finde et andet sted at bo. Det
problem klarede skovridderen prompte for sine folk, idet han sørgede for, at de kunne flytte ind i et
netop nyrestaureret skovløberhus i Kobbelhøje i Resen sogn.
Da den danske familie var ude af deres tidlige hjem, gik tyskerne igang med en 100% udvidelse af
bygningerne, hvad der før var et vinkelbygget skovløberhus blev nu til "et alm. dansk gårdanlæg", en 3
længet gård med fritliggende stuehus.
Der blev bygge stalde og lade samt maskinhus og folkerum. I stuehuset flyttede en bredbringet
halvfornem tysker ind. Han hed hr. Gütke og var fra Mecklenburg, han havde været godsejer, men var
gået fallit under depressionen efter 1. verdenskrig. Gütke påstoedes at være nazist, men ingen af mine
meddelere, der havde næsten daglig kontakt med ham i mere end 3 år, har nogensinde mærket noget til
nazistisk indstilling hos ham, men heller aldrig mærket, at han tog afstand fra nazismen. Han var i
politisk retning, som tyskerne på Rom Flyveplads var flest, simpelthen tavs.
Hr. Gütke, sådan skulle han tiltales af både de tyske arbejdssoldater og af de danske entreprenører og
arbejdere, beskrives som værende en stor statelig mand let at omgås og gemytlig af sind, hvis man bare
rolig og støt passede sit arbejde. Men fornem var han, og heri lignede han Flyvepladsens kommandant.
Der var ingen danske, der nogensinde blev personlig ven med hr. Gütke. Han lod de danske arbejdere
forstå, at han betragtede sit forhold til dem som et ganske almindeligt arbejdsgiver- arbejdstager forhold,
hvor han naturligvis var arbejdsgiveren.
Hr. Gütke betegnes som venlig, høflig og korrekt overfor sine danske arbejdere, han var ikke nogen
slavepisker.
Gütke krævede arbejdet udført solidt og gedigent, hvad enten det så drejede sig om at hente varer på
Lemvig jernbanestation eller flytning af nogle attrapfly ned ved Vilhelmsborg kro, eller slåning af græsset
på flyvefeltet, stort eller lille, arbejdet skulle være i orden, ellers blev hr. Gütke vred, og så var han ikke
god at komme nær, men som sagt, han jagede aldrig med sine folk hverken tyske eller danske. De fik
den tid, de skulle bruge til at udføre de dem pålagte opgaver uden diskussion at nogen art.
Hr. Gütkes ansvarsområde var vedligeholdelse af græs og skovarealer på Flyvepladsens område, samt
nyanlæg af grønne områder og beplantninger. Det var ham, der var chef for Landwerk sektionen, og som
sådan den, der antog og fyrede danske arbejdere af alle kategorier, der var/blev ansat på Flyvepladsen,
efter at denne var taget i brug.
Gütkes folk kan betegnes som Flyvepladsens altmuligmænd, idet de udførte alt forefaldende arbejde bl.a.
som skraldemænd, malere, banefejere, bydrenge og meget mere. Vi kan derfor passende betegne Gütke
som chef for alt det daglige civile arbejde på Flyvepladsen.
Mine meddelere er ikke enige om, om Gütkes chef var Oberingeniør Meier fra organisation TOT, der var
byggeteknisk chef på Rom Flyveplads fra april 1940 til maj 1942, hvor han så kom hen vides ikke, eller
om det var Flyvepladsens militære kommandant Hauptmann Böesken.
Usikkerheden om, hvem der var chef, er forståelig, fordi det var ingeniør Buro fra Bauleitung, der mest
sås sammen med hr. Gütke, når der drøftedes arbejde i marken. Men det var Flyvepladsens
kommandant, der sammen med hr. Gütke inspicerede igangværende og færdiggjorte arbejder. Når dertil
kommer, at hr. Gütke lige så tit sås gå ind og ud af Bauleitubg som Kommandaturen, hvorimod ingen har
set ham komme i O-heim, men han var jo heller ikke officer.
Vi må nok konstatere, at hr. Gütkes chef var Flyvepladsens militære kommandant, da det til syvende og
sidst var ham, der havde totalansvaret for Flyvepladsens tilstand og funktionsdygtighed.
En af mine meddelere mener at have fået at vide, at hr. Gütke var agrar, altså landbrugskandidat, og en
dygtig og omhyggelig landmand var han ihvertfald. Det er alle enige om.
At han også var "godsejertypen" er man ligeså enige om, og denne enighed skyldes, at når Gütke
færdedes på Flyvepladsen i bil, til hest eller til fods, var han iklædt et velsiddende sæt "godsejertøj" som
oftest bestående af blankpudsede sko med påspændte ligeså blanke støvleskafter, om vinteren
skistøvler, spidsbukser, jakke og vest og slips med tilhørende hat og frakke i jægergrøn farve. Hr. Gütke
er aldrig set i nogen form for militær uniform. Gütke betegnes enslydende som en meget grundig mand,
som man kunne være sikker på, nøje undersøgte og tilrettelagde ethvert arbejde, som hans afdeling fik
Side 25 af 127