hente - krigsturist.dk

Rom Flyveplads
Danmark var og blev et for tyskerne et absolut nødvendigt transitland for vejen til Norge og
Atlanterhavet.
I slutningen af krigen blev Danmark et vitalt vigtigt led i luftforsvaret af selve Tyskland foruden, at
Danmark hele krigen igennem havde været tyskernes spisekammer.
Hvilke erfaringer havde den danske hærkommando og søværnskommandoen så uddraget af 2.
verdenskrig? Ja, overvejelserne herom begyndte først så småt i september 1945.
Den afdøde oberst, der var tidligere marineflyver, fortalte bl.a. følgende:
Det stod klart for både Hæren og Søværnet, at flystyrkerne ville indtage en næsten alt dominerende
plads i såvel forsvar som angreb, og det stod også klart, at luftrekognosering var af afgørende betydning
for både Hær og Søværn, ligesom flystøtte til såvel sø- som landforsvaret kunne betyde, ja sandsynligvis
ville betyde, forskellen mellem sejr og nederlag, ergo - fik man effektiv flystøtte, vandt man kampen, fik
man ingen flystøtte, tabte man - så enkelt var det.
Med ovenstående erfaring i baghovedet nedsattes i december 1945 et sagkyndigt udvalg bestående af
officerer fra både Hær og Søværn med daværende oberstløjtnant Birksted som formand.
Udvalget gik i daglig tale under navnet "Birksted udvalget", og det havde til opgave grundigt at
gennemarbejde de krav, der måtte stilles til kommende danske flystyrker, både de der skulle
underlægges Hæren og dem der skulle underlægges Marinen.
Når de havde konkretiseret kravene til disse styrker, skulle de opstille retningslinier, hvorefter de nye
flystyrker skulle opstilles og formeres, og sluttelig skulle udvalget foreslå hvilke flytyper og hvor stort
antal af hver type, der skulle anskaffes, og hvor disse styrker skulle stationeres d.v.s. på hvilke
flyvepladser, de skulle være.
Det var Birksted udvalgets opgave, og i december 1946 altså et år senere fremlagde udvalget så et
detaljeret forslag for de to værnschefer med deres stabe.
Hvis chefen for henholdsvis Hæren og Søværnet kunne tiltræde forslagene, skulle disse videresendes til
regering og folketing for approbation og for at få de dertil nødvendige bevillinger.
Jeg ved ikke, siger den ene oberst, om Birksted udvalgets betænkning fra december 1946 er offentlig
tilgængelig, men umiddelbart tror jeg det ikke.
Hvis det er tilgængeligt, så må det findes i dokumentsamlingen i
Forsvarsministeriets afdeling på Rigsarkivet, og sandsynligvis også i Søværnets bibliotek og det kgl.
Garnisonsbibliotek på Kastellet.
Dog formoder jeg, at betænkningen er klassificeret således, at papirerne ikke er tilgængelige for alle og
enhver, men at adgang til dem dog kan ske ved, at den interesserede skriver en udførlig og velbegrundet
ansøgning til forsvarsminesteriet, hvor man så evt. træffer beslutning om, at pågældende arkivmappe
kan læses på det sted, hvor den dagligt beror og under opsigt. Andre muligheder synes der ikke at være
for at få nøje indblik i f.eks. Birksted udvalgets arbejdsresultat.
Men jeg kan da fortælle, siger den ovenfor citerede oberst, at Birksted udvalgets konklusion mundede ud
i følgende:
Der skulle oprettes et 3. værn i Danmark, nemlig Flyvevåbnet, hvorunder alle luftmilitære foretagender
henlægges.
Flyvevåbnets stab sammessættes ved formeringen af lige dele hær- og søofficerer. Disse mænd får til
opgave at opbygge et moderne flyvevåben, der kan tilgodese såvel Hærens som Søværnets behov og
koordinere disse behov og om nødvendigt suverænt foretage en prioritering af opgaverne.
Den direkte følge af Birksted udvalgets arbejde blev ikke et enhedsflyvevåben, men "Hærens og
Søværnets fælles flyveledelse". En uheldig tittel, der også kun dårligt skjulte den ret så store uenighed,
der rådede mellem Hæren og Søværnet, og som faktisk kun var en naturlig fortsættelse af den klassiske
rivalisering mellem værnene om, hvem der var mest betydningsfuld for landets forsvar, og hvem der som
følge deraf kunne skaffe sig de største bevillinger.
Side 117 af 127