hente - krigsturist.dk

Rom Flyveplads
General Kaupitsch havde personligt bedt Oberingeniør Meier og de andre byggechefer, der skulle lede
opførelsen og anlæggelse af tyske flyvepladser i Danmark om, at forsikre lokalbefolkningen om, at
Luftwaffes personel ville hjælpe danskerne overalt, hvor det under skyldig hensyntagen til krigsførelsen,
var muligt.
Det var den tyske flyvergenerals bestemte overbevisning, at personellet på den kommende flyveplads og
de omkringboende danskere kunne leve fredeligt side om side, og lære hinanden at kende på bedste og
kammeratligste måde og være hinanden til hjælp og støtte, hvor dette viste sig muligt.
Flyvergeneral Kaupitsch havde inden besættelsen af Danmark holdt en tale for sine kommende
afsnitschefer, incl. byggelederne fra organisation TOT, der med henblik på deres kommende opgaver i
Danmark, var blevet underlagt Kaupitsch og dermed hans kommando. Han sagde, at han forlangte dansk
ret, dansk ære og dansk sædvane respekteret af sine tropper, så langt det overhovedet var muligt og
foreneligt med Tysklands militære interesser.
Flyvergeneral Kaupitsch havde givet udtryk for, at han på det bestemteste ikke betragtede danskerne
som fjender af Tyskland, men som hidtil militært uforstående venner, og at det ved den kommende
besættelse af Danmark derfor var vigtigt, at de tyske styrker opførte sig på en sådan måde, at danskerne
blev helhjertede venner af Tyskland og Tysklands sag i krigsførelsen, så danskerne kunne se, at Tyskland
kæmpede også for Danmarks sag i et nyt Europa, og at danskerne, når de var blevet bibragt denne
overbevisning, bidrog til Tysklands sejr ved loyalt samarbejde med den tyske besættelsesmagt i stedet
for at modarbejde den.
Det skulle senere frem gennem krigsårene vise sig, at det personel, der havde tjeneste på Rom
Flyveplads, nøje efterlevede Kaupitsch ordre om ikke at genere eller forstyrre danskernes dagligliv.
Luftwaffepersonellet holdt sig for sig selv og gav, iflg. mine meddelere, ingen anledning til sammenstød
eller blot kritik fra dansk side.
Hvorimod alle mine meddelere er ligeså enige om, at de afvekslende tyske landmilitære styrker, herunder
de tyske hjælpetropper i tysk uniform, gav anledning til stor utilfredshed og frygt hos Lemvigegnens
befolkning.
Det er da også betegnende for forholdet mellem Luftwaffefolkene og Tysklands medkæmpere, de ikke
tyske hjælpetropper, at mine meddelere uafhængig af hinanden, har fortalt, hvordan de lagde mærke til,
at hverken ungarerne, der dog ellers boede dør om dør med Flyvepladsen eller russerne fik adgang til
denne, hvorimod danskerne stadigvæk blev mødt med samme velvilje som hidtil, trods den tiltagende
nervøvitet, der også mærkedes på de ellers så veldiciplinerede tyske flyversoldater. En nervøsitet, der fra
efteråret 1944 gav det synlige udslag overfor hjælpetropperne at så snart en gruppe ungarer eller
russere nærmerede sig en af adgangsvejene til Flyvepladsen, sigtede nærmeste MG-skytte på dem og
holdt dem dækket, mens en tysk vagtgruppe fra Flyvepladsen gik "de fremmede" i møde med skudklare
våben og forhørte sig om deres ærinde, og derpå i 99% af tilfældene afviste dem og sendte dem tilbage
af den vej de kom fra.
Kun enkeltvis kunne en ungarer eller russer få adgang til Flyvepladsen, hvis han vel at mærke havde et
strengt nødvendigt ærinde, og selv da var den pågældende nærmest at betragte som en fange, sålænge
han befandt sig på flyvepladsområdet.
Han blev konstant overvåget af 2 maskinpistolbevæbnede flyverpolitisoldater, og selv var han naturligvis
ubevæbnet og visiteret, inden han kom ind.
Men nu tilbage til april 1940. Jeg og dermed mine meddelere er ikke i stand til at sige, hvornår det første
spadestik til byggeriet af Rom Flyveplads blev foretaget. Det synes at ligge nogenlunde fast, at de
tidligere nævnte tyske arbejdssoldater og deres ledere var igang ihvertfald senest den 15. april, den dag
hentede nemlig een af mine meddelere, en husmand, 72 små grantræer, der var plantet 2 år før på det
stykke at den kommende Flyveplads hvor selve start og landingsbanen skulle anlægges.
Derfor skulle de små nye træer væk igen, og tyskerne forærede dem til alle, der ville have dem, hvad
mange af egnens landbrugs
drivende naturligvis benyttede sig af. De havde brug for de gratis træer til etablering at læplantninger
omkring deres marker.
De tyske arbejdssoldater gik igang med etablering af de mange km hegn omkring det militære område
og udhugning af vagtpatruljestier indenfor og udenfor hegnet, det var det allerførste arbejde, tyskerne
Side 30 af 127