hente - krigsturist.dk

Rom Flyveplads
arbejder, de havde på byggepladsen, og det kunne altså lade sig gøre i den alm. travlhed at få udbetalt
lønarbejde for folk, der aldrig havde været på pladsen. Det skal retfærdigvis siges, at der også deltog
arbejdere i disse ulovligheder.
Det har dog kun kunnet ske i 1940 og 1941, hvor Flyvepladsen stort set var færdig og den store
arbejdsstyrke dermed forlod området.
At der imidlertid virkeligt er udbetalt meget store summer er helt klar.
Det var også samtidig med græstørvslægningen, at visse mindre entreprenører, mestre, vognmænd og
landmænd bad de tyske chefer i Bauleitung om, at få deres penge udbetalt kontant og ikke i checks eller
indsat på bankkonto.
Tyskerne efterkom dette ønske, hensigten stod hurtigt de danske arbejdere klar, for når tyskerne betalte
kontant, kunne lokalsamfundet incl. skattemyndighederne ikke kontrollere, hvor meget den enkelte reelt
tjente hos tyskerne.
Der var dog også ærlige danske arbejdsgivere, der ikke gjorde hemmelighed ud af, hvad de tjente under
byggeriet af og på Rom Flyveplads, og siger mine meddelere, det mærkelige var, at det tilsyneladende
var disse ærlige arbejdsgivere, der måtte stå til regnskab for værnemageri efter krigen, hvorimod de der
virkelig havde tjent store sorte penge slap billigt.
Det var for mig, Jørgen Nielsen, tydeligt, at flere af mine meddelere absolut vidste, hvem der var de
virkelige værnemagere og hvem der kun var at regne som små fisk i det spil.
Der blev af den enkelte danske arbejder tjent penge "som vel aldrig før", da arbejdet med
græstørvslægningen gik igang. Arbejdet blev udført på akkord sådan, at hver fik 4 ører pr. plantet
græstørv, så det var op til den enkelte, hvor meget han ville tjene pr. dag. Det var Landwerkfürer hr.
Gütke, der sammen med en dansk entreprenør udloddede hele flyvefeltet i små firkater af så og så
mange græstørv.
Hver arbejder fik så et felt, han kunne begynde i, og kunne han nå flere firkanter på en dag var det jo
kun godt for ham og hans pengepung.
Der eksempler på, at danske arbejdere begyndte at lægge græstørv om morgene i det tidligste gry og
fortsatte arbejdet lige til det blev mørkt. Een af dem, jeg talte med, fortalte, at han lagde græstørv i 14,5
timer dagligt og dermed tjente til at betale både spisestue- og soveværelsesmøblement, foruden både
han og konen, de var nygifte i 1940, hver fik en ny cykel.
Andre arbejdere havde akkord på tilkørsel og stakning af græstørv, og også de tjente gode penge.
Det der mere end noget andet fik de danske arbejdere til at blive på "Byggepladsen på Klosterheden",
var hverken sympati for tyskerne eller fordi de loyalt fulgte den danske regerings opfordring til
samarbejde med besættelsesmagten. Nej det var udelukkende den meget høje lønsomhed, der fik
danskere i tusindtal til at søge de store tyske byggeforetagender i Danmark.
Hvor stor var så lønforskellen, som de tyske arbejdsgivere lod de danske entreprenører tilbyde de der
ville tage arbejde hos dem.
Det er mine meddelere ikke enige om, deres opgivelser svinger meget afhængigt af hvilket arbejde, de
har haft under bygningen af Flyvepladsen og dens senere drift.
Opgivelserne svinger mellem 30 til 120% højere løn end de kunne opnå på en dansk arbejdsplads.
De 120% er netop akkordarbejdet med græstørvene.
En fælles indstilling på dette område er mine meddelere dog nået frem til. At det var både godt arbejde
og godt betalt arbejde som de fik hos tyskerne.
Hvis en dansk arbejder havde lyst, kunne han om sommeren få lov til at arbejde op til 15 timer i døgnet
under anlægsfasen, og det gav virkelig mange penge i forhold til, hvad man var vandt til at tjene før
krigen, for ikke at tale om de mange arbejdsløse, der ikke havde tjent noget i flere år. For dem var det
simpelthen som at komme i himlen, når de fik arbejde ved byggeriet af Flyvepladsen.
Side 35 af 127