hente - krigsturist.dk

Rom Flyveplads
En opringning til Lemvig kommunes tekniske forvaltning med forespørgsel om, hvad de lå inde med af
kortmateriale vedrørende flyvepladsen i Rom, blev af en uhyre høflig ingeniør besvaret med, "at man da
havde kort nok over den nuværende Lemvig Flyveplads, og at denne var et stykke af den tyske
flyveplads, men at man intet som helst havde på forvaltningen fra tyskertiden". citat slut.
Det så altså ikke ud til, at jeg kunne komme videre ved kommunens hjælp, men så foreslog den tidligere
nævnte fuldmægtig på socialforvaltningen, at han, hvis jeg ville have nogle dages tålmodighed, fandt
frem til den unge piges nuværende adresse, for det kunne jo være, at jeg ved hendes hjælp, kunne
komme i forbindelse med folk, der kendte noget til Flyvepladsens historie.
Naturligvis tog jeg med glæde imod tilbudet, og en lille uges tid senere havde jeg den unge lærerindes
navn og adresse. Jeg ringede hende op og forklarede hvad jeg ønskede. Hun erklærede sig straks rede til
at hjælpe mig i min søgen.
Efter endnu et par uger stod jeg pludselig med 3 gode indfaldsvinkler til Ron Flyveplads historie.
Den største og bredeste gik gennem den unge lærerindes kontaktpersoner.
Den anden gik gennem den unge lærerindes gamle lærer, gennem ham kom jeg i forbindelse med den,
der nok idag ved mest om, hvad der foregik krigen igennem på Rom Flyveplads - en mand der tillige er
interesseret flykender og derfor sidder inde med umådelig værdifuld viden om de tyske flytyper på
pladsen.
Den tredie og sidste indfaldsvinkel gik gennem de nævnte kontaktpersoner i Det danske Flyvevåben og
dets bibliotek, og kommandørkaptajn Holm på Søværnets bibliotek, der udviste en helt enestående
interesse for at fremskaffe alle tilgængelige kildeskrifter bl.a. tog han iniativet til at finde kildelister i
Landsarkivet, der igennem de 2 år dette arbejde har stået på, har vist sig overmåde givende.
Jeg gjorde hurtigt den erfaring, at for hvert besvaret spørgsmål dukkede mindst 2 nye op. I særlig grad
følte jeg mig hæmmet af, ikke at kunne færdes på Flyvepladsen og blandt de mennesker, der kendte til
forholdene.
Kort sagt, jeg måtte i bogstaveligste forstand konstatere, at der er meget langt mellem Maribo og
Lomborg-Rom. Jeg har ikke idag tal på, hvor mange telefonsamtaler og breve, jeg i disse 2 år har vekslet
med mine kontaktpersoner, men min kone, der blandt mange andre gode egenskaber, også er en
fortræffelig finansminister for vor lille familie siger med anklagende tonefald, at det er uhyggeligt mange
og lange telefonsamtaler, jeg har ført med mine meddelere i stille aftentimer, så det skal nok passe, at
de dejlige og spændende timer jeg har brugt på telefoninterwieus, har kostet en pæn sum penge, men
disse samtaler har været absolut nødvendige, hvad den ene af mine dygtige meddeleres pludselige død
til fulde beviser. Afdøde havde fortalt mig alt hvad han vidste, og det var slet ikke så lidt. Han havde bl.a.
overværet, den første natlige nødlanding, en tysk bombemaskine i brand foretog, på Rom Flyveplads
sidst i september 1940.
Da jeg begyndte de personlige samtaler med folk, der havde arbejdet på flyvepladsen i Rom, gjorde jeg
den samme erfaring, som da jeg udførte det samme efterforskningsarbejde vedrørende flyvepladsen i Ry
- nemlig, at frygten for at blive beskyldt for værnemagerri sad dybt i folk endnu så mange år efter
krigens afslutning.
En god del af mine meddelere stillede som betingelse for at fortælle om deres iagttagelse og oplevelser i
forbindelse med flyvepladsen, at jeg ikke nævnte deres navne, og det lovede jeg naturligvis.
Det har aldrig været min mening "at rive op i gamle sår" , men udelukkende at få sikret og samlet mest
muligt af de af mig valgte historiske emner, og derfor gør det ingenting, at mine meddelere forbliver
annonyme, når de blot giver deres viden videre til kommende generationer. Jeg må med stor glæde sige,
at det gjorde de beredvilligt - næsten alle da.
Da jeg var kommet godt igang med mit materiale opstod et nyt og -skulle det vise sig meget vanskeligt
problem. Der havde nemlig i Rom Flyveplads umiddelbare nærhed mod syd, vest og noget nordligere
samt i selve Lemvig været garnisoneret tyske tropper af andre våbenarter end fra Luftwaffe. Det drejede
sig, så vidt som jeg har kunnet efterspore det, om infanteriregimenter delt ud på kompagnier under hvil
og reorganisering efter udstået fronttjeneste. For mange danske var alle tyske soldater simpelthen ens,
man kendte ikke forskel på våbenarterne, når der ses bort fra SS-tropper og marinesoldater, der var let
genkendelige på deres særlige uniformering.
Side 7 af 127