speciale færdig opgave - Aarhus Universitet

More documents

Recommendations

Info

Produktspeciale februar 2011 Lisa Mikkelsen & Thea Green Designprocesteoretikeren Donald A. Schön fremlægger i sin artikel The Reflective Practitioner (1987) en metode til bevidst at arbejde med konstruktiv udvikling af erfaringer. Schön præsenterer begreberne knowing, reflection-on-action og reflection- in-action som tre forskellige niveauer for som designer at træne sin procesrefleksivitet. 41 En designer, der skal designe til en uafprøvet kontekst, vil prøve sig frem med det, han ved, det han har læst sig til. I sin handlen og interaktion med verden, vil han støde på overraskelser, der udfordrer ham på det, han troede, han vidste. Er han opmærksom på disse overraskelser, vil han reflektere over dem, hvilket gerne skulle bidrage til hans oprindelige udgangspunkt, knowing. Med tiden vil denne kontinuerlige proces bidrage til designerens intuitive omgang med processen og han vil opøve en evne til at justere sin handlen i situationen. At forholde sig åben er altså ikke noget, man bare beslutter sig for, men noget, man må observere på og reflektere over. Vores vaner og antagelser sidder dybt i os og vi må arbejde med disse på et bevidst refleksivt plan for at transcendere vores egen adfærd som entrepreneurer eller som designere. Reflekteret brugerinddragelse og procesdesign PD som tilgang til brugerinddragelse er ikke en garanti for et 1:1 forhold mellem oplevelsesprodukt og en specifik brugeroplevelse; dertil er brugere for heterogene størrelser. Derimod er formålet med PD at arbejde med interventionens tilblivelse igennem et fokus på at forstå, arbejde med og skabe for brugernes livsverdner. Det vi tager med fra participatorisk interaktionsdesign er for det første en forståelse af at design skal ske i en dialog med brugeren om det konkrete design -‐ igennem oplevelser, der kan faciliteres af designværktøjerne. For det andet må vi designe i en dialog med processen. Bevægelsen mellem handling og refleksion og refleksion og handling er vigtigt at holde sig for øje for at blive klogere på den givne designsituation såvel som sin egen handlen. 41 Schön, Donald A. (1987): Educating the Reflective Practitioner. Toward a New Design for Teaching and Learning in the Professions. Jossey-‐Bass, London. 38
Produktspeciale februar 2011 Lisa Mikkelsen & Thea Green Med designmetoderne kan vi i et tredje rum med feltets aktører samarbejde om anomalierne (jf. tredje fase) og indgå i en oplevelsesbaseret, appreciativ dialog med brugerne om det konkrete design (jf. fjerde fase). Vi forstår således specialeprojektet som design, da vi i en proces mellem skiftevis handling og refleksion, faciliterer et tredje rum for gensidig læring med brugeren. Den proces vi gennemgår afspejler hvordan den konkrete designsituation udvikler sig – hver delproces eller projektfase vil påvirke forudsætningerne for den næste. I denne overordnede designproces skabes (baggrunden for) en intervention. 1.2.4 Vores oplevelsesøkonomiske formål Dette speciale er et foretagsomt projekt. Vi implementer ikke en på forhånd udtænkt løsning eller løser et allerede kendt problem. Dette afspejles af vores teoretiske og metodiske framework. Kombinationen af ovenstående tilgange betyder at den oplevelsesorienterede kulturanalyse, den handlingsorienterede entrepreneurship, og den reflekterede og praktisk afprøvende designdisciplin giver hinanden det bedste. Særskilt er disse ikke oplevelsesøkonomiske tilgange men det er vores anvendelse af dem. I denne kombination opstår der en oplevelsesøkonomisk tilgang, vi approprierer i processen. Det er den socialkonstruktivistiske forståelse af mennesket og målet om historisk disclosing, der giver specialeprojektet oplevelsesøkonomisk bundklang. Formålet med den oplevelsesøkonomiske tilgang er at lade aktører og brugere transcendere deres egne traditioner og sammen skabe nye muligheder. I den oplevelsesøkonomiske tilgang approprierer vi procesteorier over i en arena, der traditionelt konstrueres med et kulturanalytisk blik. Og vi approprierer kulturanalytiske metoder i vores proces. Dette giver en samlet teoriforståelse, hvormed vi kan følge vores ambition om at arbejde åbent med proces og form for at skabe en intervention, der giver feltets aktører mulighed for at handle anderledes og på nye betingelser -‐ og dermed understøtte deres kulturelle strategier. I specialet undersøger vi altså ikke kun verden på afstand: Vi intervenerer i den. 39
Page 1 and 2: Produktspeciale februar 2011 Lisa M
Page 37: Produktspeciale februar 2011 Lisa M
Page 89 and 90:
Produktspeciale februar 2011 Lisa M
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
Page 95 and 96:
Page 97 and 98:
Page 99 and 100:
Page 101 and 102:
Page 103 and 104:
Page 105 and 106:
Page 107 and 108:
Page 109 and 110:
Page 111 and 112:
Page 113 and 114:
Page 115 and 116:
Page 117 and 118:
Page 119 and 120:
Page 121 and 122:
Page 123 and 124:
Page 125 and 126:
Page 127 and 128:
Page 129 and 130:
Page 131 and 132:
Page 133 and 134:
Page 135 and 136:
Page 137 and 138:
Page 139 and 140:
Page 141 and 142:
Page 143 and 144:
Page 145 and 146:
Page 147 and 148:
Page 149 and 150:
Page 151 and 152:
Page 153 and 154:
Page 155 and 156:
Page 157 and 158:
show all

speciale færdig opgave - Aarhus Universitet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?