speciale færdig opgave - Aarhus Universitet

Produktspeciale februar 2011 Lisa Mikkelsen & Thea Green
ikke formår at skabe en kontakt til stedet, når vi som lokale ikke er motiverede for at
relationere med turisten, og de stereotype roller af turist og lokal vi reproducerer,
ved ikke at handle. Vi vil udfolde disharmonierne i det følgende:
Når rejsen ikke realiserer sit transformative potentiale, opstår der disharmonier. Vi får
ikke det indblik eller perspektiv, vi troede, vi ville få. Vi har erfaret på egen krop og i
faglig sammenhæng at det er et globalt fænomen at turisten søger efter, præsenteres
for og oplever fyrtårne, ikoniserede billeder og koncepter. John Thakara citerer Guy
Debord som -­‐ om end en smule hårdt – udtrykker den fornemmelse vi selv har af, at
vores turistrolle og det vi foretager os på vores rejser, nogle gange kan virke
underligt, overfladisk og ligegyldigt:
”Tourism – human circulation considered as consumption – is
fundamentally nothing more than the leisure of going to see what has
become banal.” 45
Når vi rejser er det ikke nok at sejle forbi Frihedsgudinden for at opleve det ’ægte’
New York eller fotografere Eiffeltårnet for at forstå, erfare og virkelig være i Paris.
Den klassiske form for sightseeing er en god måde at danne sig et overblik på men det
er ikke en turistrolle, vi bærer med ro i ret lang tid ad gangen. Vi har begge oplevet
behovet for at komme dybere – både ind under huden på os selv og de steder og byer
vi har besøgt – og dette behov bliver ikke tilfredsstillet igennem den klassiske form
for sightseeing. Hvad mangler den klassiske turistform? Og hvilken praksisform kan
give os det vi søger?
Når vi sætter os selv i en stereotypificerende bås som turist, opstår der disharmonier. En
anden grund til at vi ikke hviler i rollen som den klassiske, fotograferende turist, er at
vi skiller os ud fra resten af den levede kultur, vi bevæger os rundt i. Vi føler at vi blive
sat i bås som turist frem for individer – eller at vi sætter os selv i bås. Fornemmelsen
af at gå i vejen gør det ikke mindre slemt at bære den tydelige ”turisthat”. For når
man som turist træder ind i de lokales verden, træder man samtidig direkte ind i
45 Thackara 2005:77
46