2. Verslære DANSK VERSLÆRE - NORDISC Music & Text

Talløse er de her mulige kombinationer. Første og anden længere linie ses
fordoblet i strofen:
Anden og tredje i strofen:
103 | D a n s k v e r s l æ r e
Du grimme Nolla i mig selv,
Som brydes hårdt med livets elv
Og vil i den sig blande -
Hvor ofte har jeg drømt dig slugt!
Så grundig kommen under tugt
Af væld fra Jordans strande,
Så lyset havde fået bugt
Med dine mørke vande! (Richardt)
I vesten stod det sidste skær
Af aftensolens luer,
Og sky ved sky, lig engles hær,
Med røde kinder, gyldne fjer,
Lå samlede i buer.
I østen stod alt månen blank
Og tågen bævede og sank
Fra fjeldets lyse tuer. (Welhaven)
Med rytmisk mesterskab (som desværre ikke altid bryder således
igennem som her) er formen brugt af Drachmann, idet den første længere
linie er endog fire gange, den anden to gange gentagen:
Hvad er det for en modig flok,
Som over Nordhavs-vovens skum
Med sejlet spændt fra råens nok
Med skjolderad langs øserum
I sommernatten farer?
Hvad er det for en kæmpe-æt,
Som her på skudens skære brædt
Det mørke dyb befarer
Og ler ad bølgefossens skvæt
Og trodser færdens farer.
(Hæsligt og utilladeligt er her kun det tre gange gentagne rim ‖Farer‖.I
Den fjerde grundform, dannet af fire tetrametre, er af naturlige grund
mindre brugt, i det strofen ved en vidt dreven evolution let bliver for lang.
Tiliniede og tolvliniede former af mindre interesse ses hos Oehlenschläger
i hans ‖Reformations-kantate‖.
172. Fordobling af strofens svagere trearsiske linier kan
undtagelsesvis voves, hvor den foregående er fordoblet eller tredoblet.
Navnlig findes denne figur oftere som en udvikling af den seksliniede, der
i slutningstetrametret af begge elementer fordobles:
Hvor er det frydeligt at se,
Når ranke rosenstammer,
Der skærmedes mod frost og sne
I deres granekammer,