2. Verslære DANSK VERSLÆRE - NORDISC Music & Text

More documents

Recommendations

Info

urimede har mere deres fortrin i tankens klare udvikling og sikre gennemførelse, hvorpå man ikke, som hvor rimene skal søges ofte nødes til at slå noget af. Versifikatorens stræben bør derfor stadigt gå ud på at forene disse den rimløse diktions fortrin med den rimede form; navnlig må man søge at få de rim, som sproget byder, til naturligt at føje sig ind i den givne tankerække og forhindre, at de synes søgte. Hvor man derfor af og til gør en dristig brug af et usædvanligt ord som rim, bør man altid søge at anbringe dette først i den givne rimforbindelse og lade de naturligere og mere tilvante følge bagefter. På den anden side, skal man vogte sig for at bruge ligegyldige, uvæsentlige og altfor almindelige ord som rimord. For at være godt, må et rim indeholde sætningens hovedbegreb, pointen, hvor en sådan findes. Det må være motiveret ved at udgøre et ikke blot naturligt, men nødvendigt led i tankeforbindelsen. Fyldestgøres disse fordringer, vil man aldrig kunne tale om, at rimene er ‖forslidte‖, - et udtryk, som med fuld ret aldrig kan bruges som bebrejdelse mod kunstformen, men som eventuelt kun har sin berettigelse overfor tanken, den omslutter. Anmærkning. Udlandets litteratur er velforsynede med rimleksika. Desværre er udvalget på dansk ikke stort. Et udmærket rimordbog er Politikens rimordbog. En god rimordbog er en nyttig investering også for højtkvalificerede versifikatorer som fx Schiller, der brugte ordbøger. Udover en rimordbog (eller flere!) kan man som en hurtig genvej benytte nedenstående formskema, der hurtigt sætter en i stand til at overskue størstedelen af de rim, der står til ens rådighed. Formskemaet rummer sprogets konsonantforbindelser . Gennemløber man denne række i det man til hver enkelt føjer den lydforbindelse, som skal være fælles for de søgte rim, vil man hurtigt få det nødvendige overblik. Søger man fx rim på ‖glemmer‖, skal man prøve sig frem med fx lydforbindelsen ‖emmer‖. Så har man straks fundet rimene bræmmer, dæmmer, fremmer, gemmer, græmmer, hæmmer, klemmer, kræmmer, lemmer, skæmmer, skræmmer, stemmer, tæmmer, tremmer, væmmer. Overfor ord af nordisc oprindelse vil man på denne måde hurtigt kunne orientere sig, idet man her har alle rodord givne og ydermere kun har at tage sammensætninger og forstavelser i betragtning. Rimskema B Bj Bl Br D Dj Dr Dv F Fj Fl Fn Fr G Gj Gl Gn Gr H Hj Hv J K Kj Kl Kn Kr Kv L M (Mj) 132 | D a n s k v e r s l æ r e N P Pj Pl Pr (Ps) R S (Sb) (Sc) Sj Sk Skj Skr Skv Sl Sm Sn Sp St Sv T Tj Tr Tv V Vr Spj Spr Stj Str
Kapitel 4. Kunststrofer af fremmed oprindelse. 207. Foruden de strofer, der er selvstændige blomster af vores kultur, og som alle udspringer fra dimetret, findes der i vores litteratur en del, der er efterligninger af fremmed kunst, hvoraf nogle ved deres skønhed forlængst har gjort sig populære og vundet borgerret, mens andre kun sjældent er brugte. Vi har af disse skænket det tyske helteversemål Nibelungenstrofen en udførlig omtale, og vi skal nu gå over til at betragte de romanske former. 208. Italienske strofer. Stanzerne, der oprindeligt er en provençalsk form har otteliniede strofer, i originalsproget af ellevestavelses, der trods deres frihed i accentueringen dog utvivlsomt tilhører den stigende rytme. På dansk er de derfor reproducerede i form af femfodede jamber, ved hvilke man dog hyppigt har taget sig forskellige friheder. Den mest berømte stanze er den, som i snævrere forstand kaldes ottaven (ottave rimet), hvis oprindelige rimbygning er abababcc, og som findes således gennemført hos Oehlenschläger i ‖Løveridderen‖: Ved klaren å, som mellem bomster danser, Kong Didrik sig ved løvens side sætter. Det blanke, hårde, blodbestænkte panser Han i den lyse morgenbølge tvætter. Så sødt hendysser fuglesang hans sanser, Og saftig frugt den matte kæmpe mætter. Til fjerne borg så længselsfuldt han smiler, Mens løven i hans skød sit hoved hviler. Almindeligvis tager digterne, således Palludan-Müller, der har gjort den mest udstrakte brug af denne strofe, - sig den frihed at lade mandlige udgange afveksle med kvindelige og derved ombytter elementerne i andet, tredje eller begge disse liniepar, hvorved der fremkommer rimstillingerne abbaabcc, ababbacc og abbabacc; den første ses af strofen: Dog mer end alt er herlig denne håben! I livets bølgegang vort anker kun, I lidenskabens storm, i dødens blund Den sidste havn, som sjælen finder åben. En dråbe kun det er – dog pris for dråben, Som nåden gemte til vor sidste stund! Den kvæger, styrker, den en perle dølger, Som fik sin glans af evighedens bølger. (Paludan-Müller) Bedst afrundes strofen, når det sidste liniepar har kvindelig udgang. Om det sted, hvor det stærkeste skilletegn bør anbringes, er meningerne delte; bedst turde det vel dog være at anbringe det efter fjerde linie, da rimene er tilstrækkelige til at holde strofebygningen sammen. På gennemførelsen af lutter mandlige rim findes der kun eksempler i enkelte strofer (således af Oehlenschläger i ‖Valravnen‖). På forbytning af to linier, der ikke hører til samme liniepar – fjerde og femte – findes enkelte eksempler hos Paludan-Müller. Man vil imidlertid let se, at 133 | D a n s k v e r s l æ r e
Page 1 and 2:
1 | D a n s k v e r s l æ r e 2. V
Page 3 and 4:
3 | D a n s k v e r s l æ r e Til
Page 5 and 6:
indlysende, at det kun kunne ske ve
Page 7 and 8:
Oversigt over de metriske former ..
Page 9 and 10:
Oversigt over de metriske former Ja
Page 11 and 12:
den, om end måske mere relativt be
Page 13 and 14:
dens øvrige krav opfyldt, når man
Page 15 and 16:
stavelser, men i disses enkelte lyd
Page 17 and 18:
Dækker Graven, grønne Urter små!
Page 19 and 20:
Ville man derimod bygge alle vers s
Page 21 and 22:
Men denne mulighed lader sig på de
Page 23 and 24:
23 | D a n s k v e r s l æ r e Bob
Page 25 and 26:
findes gemt mellem de dalende, fast
Page 27 and 28:
en eller flere af de stavelser, som
Page 29 and 30:
live endnu mere iøjnefaldende. Det
Page 31 and 32:
Anmærkning. Med de i 45 og 46 angi
Page 33 and 34:
50. Fortsætter man nu denne fremga
Page 35 and 36:
II. Speciel verslære 35 | D a n s
Page 37 and 38:
37 | D a n s k v e r s l æ r e Nu
Page 39 and 40:
63. Monometrets to ufuldstændige f
Page 41 and 42:
Anmærkning. Forbindelsen af den fo
Page 43 and 44:
sig, der gør, at rytmen synes at k
Page 45 and 46:
77. Almindeligere ses den overfulds
Page 47 and 48:
80. Dipodiske versemål. Monometret
Page 49 and 50:
84. Den fuldstændige form uu-|uu-|
Page 51 and 52:
Den fuldstændige form uu-|uu-|uu-
Page 53 and 54:
91. Dimetret. Den overfuldstændige
Page 55 and 56:
adskiller sig ved sin ufravigeligt
Page 57 and 58:
musikken ved en synkope. Denne oph
Page 59 and 60:
B. Systemer, der slutter sig til de
Page 61 and 62:
kan dannes på tre måder af sprogf
Page 63 and 64:
I anden dipodi: 63 | D a n s k v e
Page 65 and 66:
105. Ved pæoner skulle efter analo
Page 67 and 68:
sammensat arsisperiode, der kræver
Page 69 and 70:
denne form, hvor i anapæsten umuli
Page 71 and 72:
alt indvirker på rytmen og inddeli
Page 73 and 74:
120. En i grunden ganske abnorm for
Page 75 and 76:
det frarådes. Ligesom i folkevisen
Page 77 and 78:
127. Brugbare som dobbeltarses er:
Page 79 and 80:
ved sine trestavelsesrim og den eje
Page 81 and 82: Den anden af strofen: Danmark dejli
Page 83 and 84: 140. Dipodisk. Monometret er ikke g
Page 85 and 86: Eja, nu er det forår, Svulmende v
Page 87 and 88: Formen optræder aldrig isoleret, m
Page 89 and 90: Kunne jeg kun tolke min higende tra
Page 91 and 92: strofen thesisk. I dimetret kan en
Page 93 and 94: Digterne har af den grund foretrukk
Page 95 and 96: Børnevers: Hu, hej, din gæslinget
Page 97 and 98: Endvidere findes den til Nibelungen
Page 99 and 100: (i dalende og dijambiske vers; jamb
Page 101 and 102: efter en oversigt over dennes forme
Page 103 and 104: Talløse er de her mulige kombinati
Page 105 and 106: 105 | D a n s k v e r s l æ r e I
Page 107 and 108: Et eksempel på dens gennemførelse
Page 109 and 110: Endelig revned de hængende skyer,
Page 111 and 112: tåler strofer, hvis linieantal ove
Page 113 and 114: 180. De forsyndelser, der begås im
Page 115 and 116: særegenheder, har vi altså (borts
Page 117 and 118: 186. Strofens anden linie tåler i
Page 119 and 120: 119 | D a n s k v e r s l æ r e Je
Page 121 and 122: 5) Kortere linier med ringere arsis
Page 123 and 124: De strenge regler for stavrimet ove
Page 125 and 126: 125 | D a n s k v e r s l æ r e Na
Page 127 and 128: 198. Rimets betydning som strofisk
Page 129 and 130: Her plasker en kilde. Dens blanke v
Page 131: imenes falske parallelisme forstyrr
Page 135 and 136: imer ikke indbyrdes, men de samme s
Page 137 and 138: Anmærkning 3. Forskellige andre tr
Page 139 and 140: Et syntes huldt at sige Med vildsom
Page 141 and 142: I naturens skjulte gange Tusind ton
Page 143 and 144: Fejrer hun i blandt hyrdinder Vor A
Page 145 and 146: Des flere glimt mig gennem hjernen
Page 147 and 148: etydning af ordet og en smuk, ny ve
Page 149 and 150: Kapitel 5. Den nye poesi. 232. Baud
Page 151 and 152: 233. J.P. Jacobsen. Digteren og nat
Page 153 and 154: J.P. Jacobsens forfatterskab er lil
Page 155 and 156: Jakob Knudsen var højskolelærer o
Page 157 and 158: H. W. Gades sang ‖Regnskabets tim
Page 159 and 160: Anmærkning. Da de fleste sangskriv
Page 161 and 162: Ordforklaring Accent, 5-7 Accent, h
Page 163 and 164: Position, 10 Prosodik, 24 Protopæo
show all

2. Verslære DANSK VERSLÆRE - NORDISC Music & Text

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?