2. Verslære DANSK VERSLÆRE - NORDISC Music & Text

Denne dobbelthed forårsager gennem hele middelalderen en vaklen i den stadig – hos os
særligt fra reformationstiden – brugte strofe accentuering, indtil sluttelig den sekundære
form går af med sejren og af det oprindelige famarsiske ellevestavelsesvers – vistnok under
indflydelse af den daktyliske begyndelse – fastslår en firearsisk form –uu-u||-uuu-u, hvor
altså den 8. stavelse er trykket ned til en thesis, og hvor de tre første versbegyndelser bliver
identiske med det adoniske slutningsvers. Af dette nye vers udvikler sig på dansk en række
yndefulde, andetsteds ukendte strofiske former, se 147. Da stedet ikke er egnet for citater,
som ville fylde flere sider skal til betragtning kun en række udviklingstyper angives:
Anmærkning 2. Blandt de ældre oversættelser kan nævnes: ‖Bleg morgenstjernen smiler og
forsvinder‖ (Ingemann), ‖Vingede skarer fly de sorte skove‖ (Welhaven), ‖Bosporos, skønne,
drømmerige blanke‖ (Richardt). I nyere tid er der kommet en række nye Sappho
oversættelser til (H.W. Gade).
228. Sappho. Perioden omkring 600-500 før kristus var en af de
vigtigste i menneskehedens historie. Mange nye religioner og filosfofier
blev til i denne tid herunder Jødedommen, Buddhismen samt Sokrates og
Platon.
146 | D a n s k v e r s l æ r e
Nogle siger, ryttere eller heste
- u - u | - u u - u - u
Eller en flåde er det smukkste syn,
på den sorte jord, men jeg synes personligt
bedst om min elsker.
På et skib til det fjerne Troja drog hun,
Hun glemte sine børn og forældre,
I sit hovmod, der førte hende vild
Prins Paris’ trofæ.
Hvordan Sappho opfandt sin nye, revolutionerende måde at digte på ved
man ikke, men hun har sandsynligvis været inspireret af sine frisindede
Æoliske landsmænd på øen Lesbos. Digtet er her gengivet i en friere
form.
Det synes mig, at han er lig de udødelige guder,
Dog stadig en mand, når han kigger mig i øjnene,
og sidder og taler de sødeste ord,
han gensvarer.
Din skønne latter fylder den hele sal;
i mit bryst banker hjertet i vanvidshast,
og hvis jeg ser på dig, kun i et glimt,
magter jeg ikke mer’ at tale.
Og min tunge er som bly, en pludselig skælven
farer over min hud som en let, rasende ild.
Mine øjne kan intet mere se,
Mine ører skriger og rumler og lukkes.
Og sveden strømmer ned af min krop; spasmer kommer
over mig nu, jeg er grøn som det bleggrønne græs,
jeg synker i døden, uhjælpeligt, i min ubærlige svaghed,
Sådan føles det, tror jeg.
De gamle nomadestammer havde forlængst befolket Babylon, Mykene og
Athen. I den nye civiliserede kultur med en skriftlig historie, et raffineret
kunstnerisk miljø, poesi og musik optrådte filosoffer og politikere i vores