2. Verslære DANSK VERSLÆRE - NORDISC Music & Text
2. Verslære DANSK VERSLÆRE - NORDISC Music & Text
2. Verslære DANSK VERSLÆRE - NORDISC Music & Text
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
fireliniede trokæer med indskudte monometre (strofeformen dog i hvert<br />
digt gennemført ens). Heiberg har oftere brugt rytmen:<br />
Ånd, som Paradis har vundet,<br />
Sig, hvi ned du monne stige<br />
Fra det lyse Englerige,<br />
Til hvis top du vej har fundet?<br />
Er du bundet<br />
end hertid med noget bånd?<br />
Med den sang, som hisset klinger,<br />
Dine vinger<br />
Hæv end ej, forklarte ånd,<br />
Før jeg selv med dig mig svinger!<br />
22<strong>2.</strong> Glosa. Af denne digtart (som efter ældre skrivemåde, men<br />
uden betydning for udtalen, ofte skrives med dobbelt s) findes i spansk i<br />
mangfoldige former. Alle består de af et tema, en kort begyndelsesstrofe,<br />
der indeholder en hovedtanke, som derefter videre udføres i de<br />
påfølgende, længere strofer, variationer, og således, at hele temaet eller<br />
temaets slutning alene gentages i deres slutningslinier. I den<br />
underafdeling som almindeligt betegnes ved navnet Villancíco, og som<br />
består af korte, to- eller trefodede (dog også engang i mellem firefodede)<br />
jamber eller trokæer, gentages temaets slutning uforandret eller med en<br />
ringe ændring eller slutningsordet alene i alle de følgende strofer. En<br />
mere regelbundet form, glosen, i snævrere forstand, består i en<br />
anvendelse af decimen. Temaer dannes af en firefodet trokæisk strofe,<br />
hyppigst en redondilla, dog også en treliniet eller en Quintilla, som tages<br />
af et fremmed, velbekendt digt, der således siges at gloseres; dets linier<br />
gentages en efter en i deres naturlige orden som decimernes<br />
slutningslnier. Er det gloserede tema undtagelsesvis meget langt, lader<br />
man det på denne måde gentages, ikke i enkeltlinier, men i liniepar. Et<br />
enkelt eksempel på en sådan glose findes hos Oehlenschläger i ‖Prinsesse<br />
Caroline Amalies Fødselsfest‖, der rigtignok indeholder den<br />
usædvanlighed, at temaet er selvgjort; af digtet anføres her temaet<br />
tilligemed en strofe, der viser en anden rimstilling af decimen end den<br />
almindeligt brugte:<br />
Vor Amalies fødselsfest<br />
Ville vi så gerne sjunge,<br />
Altfor svage digtertunge!<br />
Tavshed tyder glæden bedst.<br />
Når i venlig pragt fremtræder,<br />
I smaragdengrønne skrud,<br />
Med de blomstersmykte klæder<br />
Flora som en dejlig brud<br />
Med den liljehvide hud<br />
Og med morgenpurpur-kinder,<br />
Strålehår i Zephyrblæst<br />
Og med øjne som kærminder, -<br />
142 | D a n s k v e r s l æ r e