17.07.2013 Views

2. Verslære DANSK VERSLÆRE - NORDISC Music & Text

2. Verslære DANSK VERSLÆRE - NORDISC Music & Text

2. Verslære DANSK VERSLÆRE - NORDISC Music & Text

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

fireliniede trokæer med indskudte monometre (strofeformen dog i hvert<br />

digt gennemført ens). Heiberg har oftere brugt rytmen:<br />

Ånd, som Paradis har vundet,<br />

Sig, hvi ned du monne stige<br />

Fra det lyse Englerige,<br />

Til hvis top du vej har fundet?<br />

Er du bundet<br />

end hertid med noget bånd?<br />

Med den sang, som hisset klinger,<br />

Dine vinger<br />

Hæv end ej, forklarte ånd,<br />

Før jeg selv med dig mig svinger!<br />

22<strong>2.</strong> Glosa. Af denne digtart (som efter ældre skrivemåde, men<br />

uden betydning for udtalen, ofte skrives med dobbelt s) findes i spansk i<br />

mangfoldige former. Alle består de af et tema, en kort begyndelsesstrofe,<br />

der indeholder en hovedtanke, som derefter videre udføres i de<br />

påfølgende, længere strofer, variationer, og således, at hele temaet eller<br />

temaets slutning alene gentages i deres slutningslinier. I den<br />

underafdeling som almindeligt betegnes ved navnet Villancíco, og som<br />

består af korte, to- eller trefodede (dog også engang i mellem firefodede)<br />

jamber eller trokæer, gentages temaets slutning uforandret eller med en<br />

ringe ændring eller slutningsordet alene i alle de følgende strofer. En<br />

mere regelbundet form, glosen, i snævrere forstand, består i en<br />

anvendelse af decimen. Temaer dannes af en firefodet trokæisk strofe,<br />

hyppigst en redondilla, dog også en treliniet eller en Quintilla, som tages<br />

af et fremmed, velbekendt digt, der således siges at gloseres; dets linier<br />

gentages en efter en i deres naturlige orden som decimernes<br />

slutningslnier. Er det gloserede tema undtagelsesvis meget langt, lader<br />

man det på denne måde gentages, ikke i enkeltlinier, men i liniepar. Et<br />

enkelt eksempel på en sådan glose findes hos Oehlenschläger i ‖Prinsesse<br />

Caroline Amalies Fødselsfest‖, der rigtignok indeholder den<br />

usædvanlighed, at temaet er selvgjort; af digtet anføres her temaet<br />

tilligemed en strofe, der viser en anden rimstilling af decimen end den<br />

almindeligt brugte:<br />

Vor Amalies fødselsfest<br />

Ville vi så gerne sjunge,<br />

Altfor svage digtertunge!<br />

Tavshed tyder glæden bedst.<br />

Når i venlig pragt fremtræder,<br />

I smaragdengrønne skrud,<br />

Med de blomstersmykte klæder<br />

Flora som en dejlig brud<br />

Med den liljehvide hud<br />

Og med morgenpurpur-kinder,<br />

Strålehår i Zephyrblæst<br />

Og med øjne som kærminder, -<br />

142 | D a n s k v e r s l æ r e

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!