2. Verslære DANSK VERSLÆRE - NORDISC Music & Text

J.P. Jacobsens forfatterskab er lille og eksklusivt. Den danske romantik er
oprindeligt forbilledet for digteren, der imidlertid tager den nye symbolske
digtning til sig. Han skildrer sine vege og livsudygtige personer i et stærkt
manieret sprog, der holder læseren fast i et jerngreb. Digtene er primært
hovedværkerne ‖Arabesk til en håndtegning af Michel Angelo‖ og ‖Så
standsed‖, der begge skildrer dødens væsen og kunstens forløsning af
menneskene.
153 | D a n s k v e r s l æ r e
Så standsed og dèr den blodets strøm,
u - u u - u || - u -
Som før var vant at rinde.
u - u - u || - u
Så dirred også de nerver til ro,
Og sanserne alle blev blinde.
Og hjertet og hjernen virker ej mer,
Du er kun støv nu og livløst ler.
Lad længes, lad grædes med evigheds-savn,
Der er kun en stofhob, en dåd og et navn.
---
For alle gode tanker, de kan slet ikke dø,
u - u - u - u || u - u - u -
Før endnu bedre tanker er spiret af de- res frø,
u - u - u - u || u - u u - || u -
(J.P. Jacobsen)
234. Symbolisterne. De danske symbolister var samlede omkring
tidsskriftet Tårnet. Johannes Jørgensen var den mest aktive i kredsen af
symbolister, der var inspireret af primært Charles Baudelaire og Paul
Verlaine. De øvrige danske symbolister var Sophus Claussen, Viggo
Stuckenberg, Helge Rohde og Ludvig Holstein. De repræsenterede alle
det, de selv kaldte ‖Det sjælelige gennembrud‖, der var et brud med den
dominerende realisme i dansk litteratur til fordel for l’art pour l’art, kunst
for kunstens skyld. For bevægelsen var den indre, sjælelige verdens det
altafgørende. Da Johannes Jørgensen forlod kredsen til fordel for den
katolske kirke var det til fordel for en konkret tro i modsætning til
symbolisternes generelt negative og dekadente formsprog. De øvrige
medlemmer af kredsen gik efterhånden også bort fra de oprindelige idéer.
Nu brister i alle de kløfter,
u - u u – u u|| - u
som fured og sprængte mit sind,
u - u u - u u || -
alverdens fagreste blomster
u - u - u u || - u
for sommerens sagte vind.
u - u u - u -
Thi to, som elsker hinanden,
kan volde hinanden mer’ ondt