2. Verslære DANSK VERSLÆRE - NORDISC Music & Text

B. Det jambisk-bacchiske system.
Kapitel 8. Nibelungenverset.
114. Nibelungenverset er, som så mange i vores kunstdigtning
benyttede former, af udenlandsk oprindelse, en rent tysk form, der hos os
kun tilhører oversættelseslitteraturen og kunstdigtningen, og det er en
fejltagelse, når nogle (som Hauch) har troet, at der nogetsteds findes
spor af den i vores folkevisedigtning, skønt der er nogen mulighed for, at
den i den fjerne middelalder kan have afgivet forbilledet for vores
kæmpevisestrofe. Som denne imidlertid foreligger, er dens udvikling
fuldkomment selvstændig og national, mens Nibelungenversets går i en
helt anden retning, hvis hovedejendommelighed består i en
gennemgående bortkastelse af den jambiske rytmes thesisstavelser.
115. Nibelungenversets grundtype lader sig angive ved skemaet:
u-u-||u-u[-]||u-u-||u-
altså et langvers, et ufuldstændigt jambisk tetrameter, hvis fjerde arsis
(her i klammer) normalt dannes af en pause, der er en bestanddel af
selve rytmen, og af hvis to trearsiske halvvers det første normalt har
kvindelig, det sidste altid mandlig udgang og rim. Af fire sådanne, parvis
rimede langvers dannes strofen.
Som type på den kan man bruge Welhavens:
Og derfor Koll må bæve, når blæst går over vang,
Og lytte efter bilen om den vil give klang.
Da skotter han til stålet og gruer for dets kraft
Og vover ej at lægge sin hånd på bilens skaft.
Anmærkning 1. Kvindelig udgang af langversene er, hvor den optræder tilfældigt, at anse for en
fejl. Hvor den gennemføres, er den derved dannede strofe i alt fald at anse for en
modifikation af den oprindelige.
Anmærkning 2. Fra ovenanførte type adskiller den tyske originalstrofe, som den forekommer i
Nibelungenôt, sig derved, at det ottende halvvers har en arsis mere. Denne form er af ringe
skønhed og er hos os aldrig efterlignet.
116. Når det er sagt, at versemålets ejendommelighed beror på
bortkastelsen af thesisstavelser, hvorved der altså i en jambisk rytme
dannes dobbeltarses, da er muligheden for, at den rette taktlængde kan
opretholdes allerede udførligt påvist under 10. I praksis vil denne
mulighed så godt som altid forefindes, hvor den pågældende dobbeltarsis
dannes på den i 26 omtalte måde af de to oprindelige hovedaccenter i et
sammensat ord som ‖solvogn‖, ‖dagskær‖ (se endvidere 9, anmærkning).
Skanderer vi således versene:
Og trindtom hviler egnen så stille, så forladt,
Som under falkens rede det lydløse krat. (Welhaven)
Da vil vi se, at de ti arsisstavelser i ‖lydløse‖ uden vanskelighed udfylder
hele det mellem deres kulminationspunkter liggende thesisrum.
117. Det er indlysende, at i halvvers af formen u-u-||u-(u) er den
begyndende dipodis anden thesis det element, hvis bortkastelse mindst af
70 | D a n s k v e r s l æ r e