2. Verslære DANSK VERSLÆRE - NORDISC Music & Text

som under lige forhold dannes af enhver anden fod. Desto lettere lader
pausen sig optage i bevægelsen som rytmisk element, og desto lettere
lader den ubrudte dipodiske rytme sig fastholde under dens forløb.
53. Det samme eksperiment, som vi har set i 51, hvor af det første
led i slutningsstavelsen er bortfaldet, lader sig å grund af denne jambens
hårdnakket dipodiske karakter også foretage i det jambiske dimeter,
uagtet den i dette tilfælde er en arsisstavelse. Betragter vi Hauchs vers:
Og hyrden leged anden gang , da smilte Hugi blidt
u - u - || u - u - || u - u -|| u -
Nu hører jeg de toner, jeg tænkte på så tit.
u - u - || u - u [-] || u - u - || u -
vil vi se, at rytmen i det sidste ikke er væsentlig forskellig fra det første,
selvom vi ved skanderingen er nød til at lade et taktslag falde på den
skilletegnspause, der i skemaet er angiven ved en i klammer indesluttet
arsis ([-]). Den rytme, som det sidste langvers her indeholder, finder vi
gennemført i linierne:
Hvor tindrer nu min stjerne?
u - u - || u - u [-]
Hvor dølger sig min skat?
u - u - || u - [u-]
Dig søger i det fjerne
u - u - || u - u [-]
Min sjæl ved dag og nat. (winther)
u - u - || u - [u-]
der som man vil kunne overbevise sig om, skanderes rigtigt i
sammenhæng ved at lade et taktslag falde på den stumme arsis, der
ender hver linie.
54. Af det i slutningen af dette kapitel fremgår det, at dimetret, vores
hovedversemål, er overordentlig formrigt og særdeles fastbygget i sine
rytmer. Det kan tilføjes, at i henseende til rytmens prægnante klarhed og
til den skønne, harmoniske rolige og faste rytme i de strofer, der bygges
ved hjælp af den, kommer intet andet versemål nær. Dimetret er derfor
blevet vores ypperste lyriske samt også folkepoesiens episke versemål.
Selve det faste og skarptklingende i dets rytme har derimod foranlediget,
at det som dramatisk vers har måttet vige pladsen for den femfodede
jambe. Den femfodede jambes større elasticitet og større bredde er
forenet med en værdighed, der ikke er ringere end dimetrets, og som
derfor efterhånden har tilkæmpet sig pladsen som det i længden eneste
mulige dramatiske versemål.
Dette er hvad der i kortfattet almindelighed lader sig sige om
sprogets rytmer. Vi går nu over til de specielle versformer.
34 | D a n s k v e r s l æ r e