2. Verslære DANSK VERSLÆRE - NORDISC Music & Text

Endvidere findes den til Nibelungenverset svarende form, skønt i dette
tilfælde uden, skreven som langvers:
Rosens tid er kommen bag det grønne blad
Svulmer den og skiller knoppen huldt sig ad. (Oehlenschläger)
Anmærkning 1. Med særlig grund skrives den i 151 omtalte, vilkårlige delingsmåde af tetratmetret
som langlinier:
97 | D a n s k v e r s l æ r e
Ak, på marken vokser frem de store blomster røde,
Ak, for mig, et lidet barn, er alle frænder døde.
(Russisk ved Thor Lange)
Anmærkning 2. Det trokæiske tetrameter, hvis første led er lang-ufuldstændigt, og hvis formel
skulle være –u-u||-u- ||-u-u||-u, findes aldrig skrevet som langvers.
Anmærkning 3. Et anapæstisk tetrameter findes overordentligt sjældent, kun som efterligning af
den græske komedies versemål, rimløst og ustrofisk, skrevet som langlinier; eksempler i
Oehlenschlägers ‖Fiskerne‖. Det tilsvarende daktyliske skrives aldrig således.
161. Langt hyppigere end virkelige strofer, skrevet som vers,
forekommer det omvendte tilfælde, at vers brydes over i to eller flere. På
dette område er det vanskeligt at angive, hvilke former, der forefindes.
Det er overhovedet vanskeligt at registrere galskaber, der ifølge deres
væsen ingen grænser kender. Versets princip er for det første den
ustandseligt fremskridende rytme, der betinger dets sammenhæng i sin
helhed, for det andet de for øret naturlige hvilepunkter,som begrænser
det og bestemmer dets ophør. Den skrivemåde som tydeligst
anskueliggør den organisation af strofen, som ved dens deklamation
frembyder sig for øret, er også den der bedst fremhæver leddenes
indbyrdes parallellisme. Digterne er ikke herrer over rytmens love, og det
er en uhyre misforståelse, når de selv eller andre indbilder sig, at et vers i
ethvert tilfælde er sådan, fordi det er skrevet sådan. Tværtimod må den,
der vil klare sin forståelse, det være af en enkelt strofe eller
strofebygningens love i almindelighed, i vores litteratur ikke tage spor af
hensyn til disse digterluner, som til dato har umuliggjort enhver strofisk
teori. Et prægnant eksempel på fejlagtig skrivemåde er Winthers ‖Min
skat‖ (stregerne angiver her forfatterens linieinddeling):
Hun er sød | hun er blød | hun er smal om sit liv.
Hun er bøjelig | og føjelig | og rank som et siv,
Hendes kind | er så lind | og som rosen så varm,
Hun er nysselig | og kysselig | på mund, hånd og arm.
Betingelsen for, at en eneste skrivemåde med sikkerhed skal lade sig
udpege som den rigtige er imidlertid at versenes virkelige forbindelse,
som i nys anførte eksempel er en organisk; vi kommer derfor til nærmere
at fastsætte dette begreb.
162. Organisk er i snævrere forstand for det første forbindelsen af to
vers, mellem hvilken ingen pause findes; dette er tilfældet overalt, hvor
det første led er et fuldstændigt momometer eller dimeter (amfibrakiske
former medregnede):