17.07.2013 Views

2. Verslære DANSK VERSLÆRE - NORDISC Music & Text

2. Verslære DANSK VERSLÆRE - NORDISC Music & Text

2. Verslære DANSK VERSLÆRE - NORDISC Music & Text

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

105 | D a n s k v e r s l æ r e<br />

I medens svæver snekken fri<br />

Som fugl om bjergets tinde.<br />

Disse 13 linier burde være skrevne som 10. Strofen er lærerig i flere<br />

henseender. For det første er den regel, at de oprindelige liniepar skulle<br />

afgrænses som helheder for sig, ikke respekteret; det stærkere skilletegn<br />

efter den femte linie og manglen af et lignende efter sjette ødelægger<br />

bygningen fuldstændigt. Endvidere vil man se, at strofen er dannet af<br />

fem tetrametre; dette er mere end et dansk øre kan døje; firtallet bør<br />

ikke overskrides. Det sidste liniepar burde have været udeladt.<br />

Anmærkning 1. Et enestående, ikke ganske uheldigt eksempel på bortkastelsen af et monometer<br />

ses af strofen:<br />

Frem i hvidhjortens spor!<br />

Hvorhen flyede den, hvor!<br />

Eja, nu for vort spyd den skal falde<br />

Den er ramt, den er ramt -<br />

Så til klinten, hvor klokkerne kalde! (Richardt)<br />

Der er her midt under versene jagende fart med kunst fremtvungen en meget stærk pause<br />

(skrivemåden viser den ved en tankestreg); men hvor den slags virkninger bevidst tilsigtes, vil det<br />

være meget lidt tilrådeligt at følge dette spor videre.<br />

Anmærkning <strong>2.</strong> Som en analogidannelse, der svarer til en fireliniet strofe af den førnævnte slags,<br />

hvis første og sidste linie er opløste i monometre, må den lille strofeklasse ses, som omtalt i<br />

163 anmærkning, og hvis element består af to trefodede linier efterfulgt af en femfodet: de<br />

trefodede vers forholder sig i flere henseender til det femfodede som monometer til<br />

dimetret; vi vil i det følgende se andre eksempler derpå.<br />

175. I alle hidtil anførte strofebygninger har vi set strofens<br />

oprindelige karakter bevaret, i det pauseforholdene forblev uforandrede.<br />

En ændring, hvorved denne noget svækkes, men hvorved versets<br />

udpræget dipodiske karakter dog væsentligt opretholder strofens enhed,<br />

ses navnligt i stigende rytmer i en fra den foregående vidt forskellige brug<br />

af monometret, idet de trearsiske linier afkortes til tofodede. Som typer<br />

for disse strofer kan man opfatte den i 66 anmærkning anførte form; se<br />

endvidere 84 anmærkning. Et eksempel på en mere udviklet form af den<br />

seksliniede grundstrofe afledet form er ‖Kong Christian stod ved højen<br />

Mast‖ (Ewald). En af Oehlenschläger til denne melodi skreven strofe viser<br />

en rytme, der har en meget større selvgyldighed:<br />

Kong Christian stod i kongehal,<br />

med faderbryst.<br />

Han lytted til kartovers knald;<br />

De tyded ikke fjendens fald,<br />

Men kærlighedens høje kald,<br />

Og folkets lyst.<br />

Thi Fredrik kom med yndig brud;<br />

Da tolked Axelvoldens skud<br />

Vor højtidsfryd, vort håb til Gud<br />

Med kæmperøst.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!