2. Verslære DANSK VERSLÆRE - NORDISC Music & Text

105 | D a n s k v e r s l æ r e
I medens svæver snekken fri
Som fugl om bjergets tinde.
Disse 13 linier burde være skrevne som 10. Strofen er lærerig i flere
henseender. For det første er den regel, at de oprindelige liniepar skulle
afgrænses som helheder for sig, ikke respekteret; det stærkere skilletegn
efter den femte linie og manglen af et lignende efter sjette ødelægger
bygningen fuldstændigt. Endvidere vil man se, at strofen er dannet af
fem tetrametre; dette er mere end et dansk øre kan døje; firtallet bør
ikke overskrides. Det sidste liniepar burde have været udeladt.
Anmærkning 1. Et enestående, ikke ganske uheldigt eksempel på bortkastelsen af et monometer
ses af strofen:
Frem i hvidhjortens spor!
Hvorhen flyede den, hvor!
Eja, nu for vort spyd den skal falde
Den er ramt, den er ramt -
Så til klinten, hvor klokkerne kalde! (Richardt)
Der er her midt under versene jagende fart med kunst fremtvungen en meget stærk pause
(skrivemåden viser den ved en tankestreg); men hvor den slags virkninger bevidst tilsigtes, vil det
være meget lidt tilrådeligt at følge dette spor videre.
Anmærkning 2. Som en analogidannelse, der svarer til en fireliniet strofe af den førnævnte slags,
hvis første og sidste linie er opløste i monometre, må den lille strofeklasse ses, som omtalt i
163 anmærkning, og hvis element består af to trefodede linier efterfulgt af en femfodet: de
trefodede vers forholder sig i flere henseender til det femfodede som monometer til
dimetret; vi vil i det følgende se andre eksempler derpå.
175. I alle hidtil anførte strofebygninger har vi set strofens
oprindelige karakter bevaret, i det pauseforholdene forblev uforandrede.
En ændring, hvorved denne noget svækkes, men hvorved versets
udpræget dipodiske karakter dog væsentligt opretholder strofens enhed,
ses navnligt i stigende rytmer i en fra den foregående vidt forskellige brug
af monometret, idet de trearsiske linier afkortes til tofodede. Som typer
for disse strofer kan man opfatte den i 66 anmærkning anførte form; se
endvidere 84 anmærkning. Et eksempel på en mere udviklet form af den
seksliniede grundstrofe afledet form er ‖Kong Christian stod ved højen
Mast‖ (Ewald). En af Oehlenschläger til denne melodi skreven strofe viser
en rytme, der har en meget større selvgyldighed:
Kong Christian stod i kongehal,
med faderbryst.
Han lytted til kartovers knald;
De tyded ikke fjendens fald,
Men kærlighedens høje kald,
Og folkets lyst.
Thi Fredrik kom med yndig brud;
Da tolked Axelvoldens skud
Vor højtidsfryd, vort håb til Gud
Med kæmperøst.