17.07.2013 Views

2. Verslære DANSK VERSLÆRE - NORDISC Music & Text

2. Verslære DANSK VERSLÆRE - NORDISC Music & Text

2. Verslære DANSK VERSLÆRE - NORDISC Music & Text

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

adskiller sig ved sin ufravigeligt gennemførte dalende accentstilling, ved<br />

en noget svagere accent og ved en noget større hastighed.<br />

Anmærkning 1. Dette er de ideale fordringer, som indeholdes i rytmens væsen; for i realiteten er<br />

de tit misforståede. Vores versifikatorers ubegribelige mangel på evne til at skelne mellem<br />

dijamben og den jambiske dipodi har lagt sig for dagen i et utal af afsindige vers, der ikke<br />

på nogensomhelst måde lader sig skandere (man prøver fx at gøre det ved Ingemanns ‖nu<br />

titte til hinanden de fagre blomster små‖) hvor der i virkeligheden ikke er spor af rytme. Det<br />

kan ikke for indtrængende anbefales enhver versifikator at give agt på versemålets<br />

rigtighed, når han behandler denne form. Her som overalt henviser vi til skanderingen som<br />

det ufejlbare og som det eneste prøvemiddel.<br />

Anmærkning <strong>2.</strong> Det rytmiske slægtskab mellem dijamben og den jambiske dipodi illustreres<br />

slående af den nordiske folkevise, i det den første en gang i mellem udvikler sig til den<br />

sidste, hvorved i så fald dimetret forvandler sig til tetrameter, den oprindelige enkelte linie<br />

til liniepar og den toliniede strofe til fireliniet. Det sker, i det det oprindelige jambiske eller<br />

jambisk-anapæstiske dimeter ved ordombytninger, småtilføjelser og forsiringer bliver først<br />

rent anapæstisk, dernæst blandet og tilsidst rent pæonisk. Til sidst brister fødderne på<br />

midten og deler sig i to rene jamber. Betragtningen af de islandske, norske og svenske<br />

former af visen om ‖terningspillet‖ (D. g. F. 238) sammenholdte med vores egne viser.<br />

Oversatte kunne de i det væsentlige gengives således:<br />

Islandsk: Første terning på tavlbord randt,<br />

- u | - u u u|| - u | -<br />

Svenden tabte, jomfruen vandt.<br />

- u | - u|| - u u -<br />

Norsk: Første guldtærning på tavlebord vandt,<br />

- u u -|| u u - | u u -<br />

Ungersvend tab- te, skøn jomfru hun vandt.<br />

- u u - - || u u - | u u -<br />

Dansk (E) Den første gang guldtærning over tavlebordet randt,<br />

u - | u u u -|| u u u - | u u u -<br />

Den bådsmand han tabte, og jomfruen vandt<br />

u - | u u - | u u - u u -<br />

Dansk (C) Den første gang guldtærning<br />

u - | u - || u - | u<br />

Over tavlebordet randt,<br />

u u - |u - || u -<br />

Den liden bådsmand tabte<br />

u - | u - || u - | u<br />

Og den skøn jomfru vandt.<br />

u - | u - || u -<br />

94. Dijambens slående lydlige analogi med den jambiske dipodi<br />

således som enhver vil kunne høre den i strofen:<br />

Mens vintersolen daler bag sin rødmende sky<br />

Min søde lille brud i det fjerne,<br />

Jeg sender dig en hilsen fra den fremmede by,<br />

En hilsen med aftenens stjerne. (Kålund)<br />

Gør det om ikke nødvendigt, så dog hensigtsmæssigt at bruge en egen<br />

skrivemåde. I skemaet<br />

u u u<br />

u - | u – u -||u-u-|u – u –<br />

(hvor dobbelttegnet u/- er brugt til at betegne biaccentens svæven<br />

mellem arsis og thesis), ser man straks, at inddelingen ikke er naturlig.<br />

Det påfaldende præg af normalitet, som her, tværtimod hvad man kunne<br />

forvente, stærkere end i noget andet versemål karakteriserer versets<br />

jambiske begyndelse, i forbindelse med ørets bestemte fornemmelse af,<br />

55 | D a n s k v e r s l æ r e

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!