2. Verslære DANSK VERSLÆRE - NORDISC Music & Text

live endnu mere iøjnefaldende. Det forudgående længere vers viser sig
her ved sin udprægede dipodiske karakter stærkt nok til at påtrykke den
efterfølgende svagere led sit eget præg. Med god ret kunne vi derfor i den
forbindelse vedvarende betragte og benævne det trefodede vers som et
afkortet dimeter, som altså metrisk bør skrives
u - u - | u – u og ikke u - | u - | u - | u.
44. Det vil fremdeles uden nærmere forklaring indses, at det efter at
vi i de ovenstående jambiske dimetre har bortkastet deres slutningsarsis,
bliver en for rytmen end mere uvæsentlig forandring, om vi går et skridt
videre ved yderligere at bortkaste den foregående thesis; strofen:
29 | D a n s k v e r s l æ r e
Så skær du er som blomstens dug,
Så lys som morgensang,
Så let som vintersneens fnug
Og somrens dun på vang –
er en rytme, der står den først afledede meget nær; også disse til et rent
trefodet vers afkortede linier kaldes i denne forbindelse med rette dimetre
og skrives u – u - || u -.
Anmærkning. Videre end til denne forkortelse, bortkastelsen af en hel fod, kan man selvfølgelig
her ikke gå uden at rytmens grundkarakter derved forandres. Ved bortkastelsen af en
stavelse mere angriber man det væsentlige i versenes struktur. Eksperimentet er lærerigt
som støtte for vores grundbetragtning af verset som bygget på dipodier. Forandrer man den
ovenfor varierede strofe til:
Så skær du er som blomstens dug,
Så skøn som dagen,
Så lys som ageruldens fnug,
som sneens lagen –
så skaber man en rytme, hvis voldsomme klang og mangel på enhed langfra tilfredsstiller
øret som de tre foregående.
45. Vi har i 40 og 41 anført ordene ufuldstændig, katalekt og
katalexis som de metriske betegnelser for vers i hvis fulde fodantal en
eller flere stavelser mangler. De to former for katalexism som her er
påvist, trænger nu til at angives med tilsvarende udtryk. Vi benævner
altså de vers, i hvilke dipodiens fulde arsisantal findes og kun
thesisstavelser mangler, makrokatalekte. ‖Lang ufuldstændig‖ kunne et
sådan vers kaldes på dansk; de derimod hvor dipodens slutningsarsis
fattes, brakykatalekte, ‖kort ufuldstændige‖. Bestemmer man verset
videre ved at tilføje ‖med mandlig (arsisk) udgang‖, eftersom det slutter
på arsis, eller ‖med kvindelig (thetisk) udgang‖ eftersom det slutter på
thesis, så er med disse udtryk givet, som er fornødne til at karakterisere
et dipodisk vers af trokæer eller jamber. Eksempler er:
1. Fuldstændige
Trokæer: Vil I der med Jeres bølger
- u - u | - u - u
Tolke, hvad mit hjerte dølger?
- u - u | - u - u
(Oehlenschläger)