2. Verslære DANSK VERSLÆRE - NORDISC Music & Text

Kapitel 5. Den nye poesi.
232. Baudelaire. Den franske digter og kunstteoretiker Charles
Baudelaire, der levede i midten af 1800-tallet i Paris, er mest berømt for
sin store digt-cyklus ‖Ondskabens Blomster‖. Baudelaire regnes for en af
grundlæggerne af den moderne poesi og bryder radikalt med den
klassiske franske digtnings form og indhold.
149 | D a n s k v e r s l æ r e
Jeg er smuk, o I dødelige, som en drøm af sten,
u u - u u - u - u || u u - u -
og ved mit bryst bliver alle martret, en efter en,
Det bli’r gjort for at inspirere poeter,
til stilhed og evighed som materien selv.
Jeg troner i det azurblå som en gådeløs sfinks,
i mig forenes et hjerte af sne med en kridhvid svane.
Jeg hader bevægelser, der ryster linierne,
Og aldrig græder jeg og aldrig ler jeg.
Poeter som står foran min storheds vælde,
ser mig bruse af tanker og monumental kraft,
og de tilbringer deres dage med dystre værker
Og jeg fascinerer disse ydmyge kunstelskere,
de rene spejle, der gør tingenes form smukkere,
med mine øjne, mine store øjne af evigt lys.
(Oversættelse H.W. Gade 2004)
Anmærkning. Modernisme er faktisk er misvisende navn. Ethvert nyt kunstværk er altid moderne,
dvs. en del af sin tid. Men hvis vi definerer ‖modernisme‖ som et pludseligt brud med en
lang formel tradition indenfor digtning, musik og kunst, kommer vi tættere på Baudelaires
definition af modernisme. I over hundrede år har ‖modernister‖ været defineret som
‖anderledes‖ end traditionel kunst. Men det er en alt for blød definition, der fører til, at man
kan kalde hvad som helst for ‖moderne kunst‖. For Baudelaire var kunst nemlig et
håndværk, der skulle tages særdeles alvorligt: det var hårdt arbejde, ikke en provokation
for provokations skyld.
Han blev, fuldt berettiget, anklaget for blasfemi, og han forkastede
samtlige traditionelle værdier – kun den formelle skønhed bestod. De
mareridt og uhyrer, der optræder i hans kærlighedsdigte, i tæt
omfavnelse med hans ægte følelser for sin elskerinde. Og gennem sine
personlige lidelser og traumer skabte han et poetisk ragnarok, der skulle
føde nye visioner, nye ord, nye verdener.
En gæst fra himlens dyb eller afgrundens jæger?
u - u - u - u u - u u - u
Ak, du skønhed, dit blik er snart djævlens, snart Guds,
Udstrålende i flæng både skændsel og ømhed.
Du er til som en flygtig, berusende vin.
I dine øjne bor både skumring og daggry,
og du spreder en duft som en tordenvejrsaften.
Dit kys en elskovsdrik og din mund en amfora,
der gør heltene svage, gi’r drengene mod.