2. Verslære DANSK VERSLÆRE - NORDISC Music & Text

Anmærkning 2. Inden vor omtale af anapæsten afsluttes, bør det endnu bemærkes, at dens
tostavelsesthesis gør den svævende (daktyliske) versudgang mulig; denne findes af og til,
men oftest som en kuriositet:
52 | D a n s k v e r s l æ r e
Hvilken sanger og slet ikke spradende,
- u u
Hvilken kunstner, skønt ingenting ladende
- u u
Og det står da også i bladene
- u u
Og hvad bladene siger er sandt. (Richardt)
Rytmisk berettiget er denne form kun, hvor den kan brede sig ud i et ufuldstændigt dimeters
slutningspause. Udgangen af en firearsisk linie bliver ødelæggende for strofebygningen, idet
den gør den thesis, som ligger mellem linierne for lang. I det overfuldstændige monometer
er den vistnok mulig, som det ses af strofen:
Og hvergang de hvisked:
Hvor han dog var lovende!
Det klang i hans øre
Som øksehug i skovene. (Richardt)
Men det vil let ses, at hvad der her gør den mulig, er at vi opfatter linieparret som et vilkårligt delt
dimeter, hvis tredje fod er en pæon (pæonen findes også her virkelig i fjerde linie).
Betragtningen af denne form fører os således ganske naturligt over til den næste form af
den stigende rytme.
Kapitel 4. Tetartopæonen.
89. Tetartopæonen forekommer som erstatning for anapæsten;
rent findes versemålet aldrig. De enestående eksempler på dens
forekomst i de yderst sjældne monopodiske vers kan her lades ude af
betragtning som tilfældigheder uden betydning. Vi beskæftiger os derfor
kun med dens forekomst i dipodiske rytmer.
90. Monometret. Pæonen forekommer kun i dets toarsiske former;
den overfuldstændige u-|uuu-|u ses af linierne:
I ryggen det mig kilder,
I panden det mig hviner,
Min tanke sig forvilder,
Og det hele mig piner. (Heiberg)
Et sind som er forpuppet,
Kan her finde vinger.
Min byrde har jeg sluppet,
Min harpestreng klinger. (welhaven)
Den fuldstændige form uuu-|uuu- findes ligeledes vekslende med
anapæster i versene:
Begge former er meget sjældne.
Hvert billed og hvert blad,
Hver suk og hver tanke,
Som jeg sorgfuld eller glad
På min vandring kan sanke. (Winther)
Han har kastet i krattet
Sin tarvelige dragt,
Og er nu omfattet,
Af glimmer og pragt.