Her finder du hele bogen (pdf). - mad til milliarder
Her finder du hele bogen (pdf). - mad til milliarder
Her finder du hele bogen (pdf). - mad til milliarder
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Figur 4.4. Bælgplanter: A. Almindelig Ært. Foto: Jesper Rasmussen<br />
B. Smalbladet Lupin. Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug<br />
C. Rød-Kløver foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug<br />
D. Hestebønne Foto: Jesper Rasmussen.<br />
Fælles for dem er, at de kan fiksere kvælstof fra atmosfæren. Jordbruget<br />
bruger disse afgrøder <strong>til</strong> at <strong>til</strong>føre jorden – og dermed <strong>hele</strong> dyrkningssystemet<br />
– kvælstof. Bælgplanterne fungerer som grøngødninger.<br />
de optage kvælstof fra jorden og dermed konkurrere med<br />
planterne om kvælstoffet. Der sker en såkaldt immobilisering<br />
af kvælstoffet. Omvendt vil de hurtigt frigive kvælstof, hvis de<br />
nedbryder noget materiale med meget kvælstof i, f.eks. kløver<br />
eller ærtehalm.<br />
Plantens kvælstofoptag<br />
Alle planter optager uorganisk kvælstof fra jorden i form af<br />
nitrat eller ammonium. Det gør de kvælstoffikserende planter<br />
også, hvis de uorganiske former er <strong>til</strong> stede i <strong>til</strong>strækkelig høje<br />
koncentrationer (da etableres symbiosen med N -fikserende<br />
2<br />
bakterier ikke).<br />
Ofte foregår der en langsom mineralisering af kvælstof ved<br />
nedbrydning af f.eks. husdyrgødning. Derfor vil der oftest være<br />
meget mere nitrat end ammonium i jorden, fordi ammonium<br />
hurtigt oxideres <strong>til</strong> nitrat under normale forhold.<br />
A B C D<br />
Kvælstof – særlig nitrat – kan let udvaskes via jordvæsken <strong>til</strong><br />
grundvand, vandløb og søer og her medføre en eutrofiering.<br />
Fordampningen af ammoniak kan føre <strong>til</strong> en øget næringsstofbelastning<br />
i følsomme næringsfattige miljøer. Det sker, når<br />
ammoniakken fordamper fra husdyrgødningen – typisk under<br />
udbringning, men også fra stalde generelt. Ammoniakken falder<br />
så ned igen et andet sted, hvor næringsfattige naturtyper såsom<br />
heder, højmoser og overdrev bliver påvirket af kvælstof<strong>til</strong>førslen<br />
fra luften (Figur 4.3).<br />
Kvælstoffikserende afgrøder i jordbruget<br />
Ind<strong>til</strong> anvendelsen af kunstgødning blev udbredt i midten af<br />
1900-tallet, var landbruget afhængig af husdyrgødning og kvælstoffikserende<br />
afgrøder – det var den eneste måde, man kunne<br />
skaffe kvælstof <strong>til</strong> afgrøderne.<br />
Siden oldtiden har man vidst, at korn vokser bedre, hvis man<br />
Kvælstof – i luften, på land og <strong>til</strong> vands · kapitel 4<br />
dyrker det umiddelbart efter, man har dyrket bælgplanter (Figur<br />
4.4). Man vidste naturligvis ikke, at det var, fordi netop disse<br />
planter kunne optage kvælstof fra luften, at de havde en positiv<br />
effekt på den efterfølgende afgrøde:<br />
n bælgplanter fikserer det meste af deres kvælstof fra<br />
atmosfæren – de sparer med andre ord på jordens<br />
kvælstofpulje.<br />
n bælgplanternes stubbe og rødder (efter høst) indeholder<br />
ofte meget kvælstof, som bliver frigivet, når planteresterne<br />
bliver nedbrudt af mikroorganismerne.<br />
Ammonium er en kation, som er meget mindre mobil end<br />
nitrat, og den udvasker derfor sjældent. Årsagen er, at kationer<br />
bindes <strong>til</strong> jordens negative ladninger på overfladen af lermineraler<br />
og humus<br />
45
Change language