Her finder du hele bogen (pdf). - mad til milliarder

”Fidusen ved at have en del forskellige afgrøder er, at mit
jordbrug bliver fleksibelt. Bonden, der kun har korn, er meget
mere på spanden, end jeg er, når prisen på en bestemt afgrøde
falder,” konstaterer Carsten.
Rotation af afgrøder
Carsten har et økologisk sædskifte, hvor han skifter afgrøder på
sine marker:
”Man kan godt have f.eks. majs efter majs, men jeg prøver
at skifte for at få styr på ukrudtet og for at få næringsstoffer til
marken ved at dyrke kløver i mellemliggende år. Der skal gå 5-7
år mellem kål-afgrøder, fordi der ellers kommer besværlige sædskiftesygdomme
til.”
Carsten har flest grønsager tæt på sin ejendom, fordi det
transportmæssigt er nemmest. Lidt længere væk fra gården
er der mere korn i sædskiftet. Faktisk er afgrøderne placeret
lidt som i gamle dage med et udmarkssædskifte og indmarkssædskifte.
Sygdomme og ukrudt …
Det enårige ukrudt kan Carsten kontrollere nogenlunde ved
sædskifte. Han bruger en ukrudtsstrigle, som er økologens
nødløsning i forhold til sprøjten. Med striglen kan der køres
på marken, inden der sås, og efter kornet er spiret. Derudover
renses grønsagerne med en radrenser og håndhakkes.
Carsten bakser en del med flerårigt rodukrudt som Almindelig
Kvik og Ager-Tidsel. For at bekæmpe Ager-Tidsel, sår han
rødkløver i to år på marker med meget tidsel. Kløveren bliver
slået flere gange hvert år, og når tidsler har været udsat for slå-
ning i en længere periode, bliver de udpint. Derefter kan Carsten
så korn, der så ikke skal konkurrere om næringsstofferne og
pladsen med tidslerne.
... og skadedyr
I Carstens økologiske jordbrug er der et forholdsvist højt skadedyrstryk:
”Kål er meget sund, og derfor er den eftertragtet hos rigtig
mange skadedyr – kålsommerfugl, trips og kålfluer. Jeg har
overvejet at lægge net og fiberdug over mine grønsager, men
det ser ikke kønt ud, og så er det også besværligt.”
Der er snudebiller, der æder frøene i Carstens hvidkløverblomster
i så stort omfang, at han nogle steder høster
50 % mindre end på en konventionel kløvermark. Kampen om
frøene prøver han at vinde ved at ændre afgrøden, altså bruge
sædskifte, hvor han dropper hvidkløver for en tid og i stedet sår
rødkløver. Det kan hvidkløver-snudebillen ikke lide, og så forsvinder
den. Dog er der en anden art snudebille, som så rykker
ind og gnasker løs i rødkløveren.
Jordbrugerens møde med naturen
Carsten kunne ikke drømme om at vælte de levende hegn eller
fylde de vandhuller, der ligger på hans ejendom, for at bruge
arealerne til drift.
”På Glænø danner små-skovene, hegnene og vandhullerne
en stor naturværdi – det er dejligt, og jeg sætter pris på det.”
Og Carsten tilføjer: ”På øen er der tilmed mange harer og rådyr.
Rådyrene kan rigtig godt lide mine ”beskidte” marker med
meget ukrudt, bedre end den konventionelle mark. Dog ærgrer
Cases · kapitel 8
det mig noget, når de tramper mine afgrøder helt ned!”
I Carstens kålmarker ruger viben og strandskaden. Selv om
det måske tager tid, så glæder han sig over lige at løfte harven
for at undgå at ødelægge reder og æg.
”Men jeg skal jo altså også rense mine marker for ukrudt,
ellers får jeg ikke en masse kål at høste senere på året, som jeg
jo skal tjene mine penge på.”
Dyrk og spis lokale afgrøder
Det konventionelle jordbrug importerer i stor grad fosfor og
kaliumgødning fra den 3. verden. Men vi mangler det ikke herhjemme
i Danmark:
”Hvis vi skal gøre noget for verdens befolkning og for verdens
fødevareforsyning, skal vi give den begrænsede næringspulje
til dem i den 3. verden,” mener Carsten.
Ifølge ham har det aldrig været en målsætning for Danmark
at skulle dyrke fødevarer til den 3. verden. Vi importerer i dag
i stor stil GMO-soja fra Kina og Sydamerika for at fodre danske
svin, man derefter sejler til Japan.
”Transport af næringsstoffer og fødevarer på globalt plan
må høre op. Vi kan sagtens brødføde os selv i Danmark gennem
økologisk produktion. Ejendomme, der kun dyrker korn,
producerer 10 tons korn pr. hektar, som bruges til svinefoder.
Jeg producerer 50 tons hvidkål pr. hektar. Det kan rigtig mange
mennesker leve af.”
Carsten vil dyrke sunde fødevarer og har aldrig været i tvivl
om, at det er bedre for naturen at drive et økologisk landbrug.
”Økologisk produktion er den rigtige vej at gå nu og i fremtiden.”
97